Alle klubbens medlemmer tog turen til Rødvig fiskerihavn, hvor Elo Olsen fortalte om sin og havnens historie. Samt en masse andre historier om hændelser, både og personer i miljøet. Havnen er så godt som genrejst, efter stormfloden, kun nogle få af de karakteristiske “fiskerhuse” mangler at blive bygget. En meget stor indsats fra mange involverede, var skyld i , at det i det hele taget kunne lade sig gøre. Bl.a. kunne man for et beløb sponsorere en af de store betonklodser, der danner værn mod bølgerne, mod også at få en navneplade på klodsen. På turen rundt på havnen, leverede Elo et væld af både sjove og alvorlige historier. Vi så en kutter blive hævet op af vandet, på en hydraulisk ramme , så den kunne gennemgå en større reparation. Vi talte med tre bådejere, der sad i båden og ventede på kranassistance, af samme grund, og vi hørte Elo fortælle, hvordan regler og styrelser var ved at tage livet af endnu et erhverv. Han fortalte, at der kun var 7 erhvervsfiskere tilbage i havnen, og havde meget lidt tiltro til erhvervets overlevelse. Der blev ikke lagt skjul på at havvindmølleprojektet, og dets base i Rødvig, havde bidraget positivt til havnens økonomi, ja nærmest reddet den, for en tid. En gaffeltruck sørgede lynhurtigt for et ekstra bord, så alle fik en siddeplads til Mogens Andersens fine udgave af frokosten.![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
Mvh Sten Sjølund
Mvh
Sten Sjølund