Efter afbud fra en repræsentant for Køge Sportsfiskerforening, var vi så heldige at få besøg af Ove fra Jønkøping, der på forståeligt svensk, fortalte om et liv med jagt i alle afskygninger.
Ove, der mente at de fleste af os nok kunne huske vores første jagtoplevelse, fortalte hvordan han som 5-6 årig kom med sin far på jagt, og fik til opgave at gå frem og tilbage på en skovvej, for at forhindre vildtet i at passere.
Han huskede også tydeligt, at han som 14 årig, fik skæld ud for ikke at skyde en ræv, der stoppede op og så direkte på ham.
Ove fortalte om sin tid som skytteelev i Danmark og om sit uddannelsesforløb, med bl.a. ophold på Kalø i 1991.
Vi hørte om hans tid som skytte i Spanien, hvor den største opgave var at holde krybskytter væk, samt hvordan han optrænede 6 jagthunde i Scotland og fulgte med dem til kongen i Abu da bai.
Ove havde ikke lyst til at opdrætte vildt til herregårdsjagter, og valgte i stedet et tre årligt forsøgsprojekt, hvor hans opgave var at indfange elgkalve, der skulle testes for forskellige vira, som voksedyrene var plaget af.
Ved samme lejlighed mødte han sin kommende kone, der var veterinær på projektet.
Både konen og deres to sønner går også på jagt, og Ove bedyrede at ingen var blevet tvunget ud i det.
Da de på et tidspunkt fik en klækkelig erstatning, for uberettiget fældning af nogle af deres træer på den ejendom, de boede på, blev beløbet hurtigt omsat til en familiejagttur i Afrika.
Ove havde rigtig mange gode historier, fra sit liv som jæger. 
Han underviser nu i jagt, på et gymnasium i Sverige, hvor der er meget mere fokus jagtens betydning for både mennesker og natur, end her hjemme.
Der er ikke et tidspunkt på året, hvor man ikke kan komme på jagt i Sverige, hvor jagt på bæver, vildsvin, elg, krondyr, rådyr, sæler, ryper og urfugl er med til at fylde kalenderen.
Ove sluttede sit spændende foredrag med at
opfordre til at gå som meget på jagt som muligt , mens man kan. 
Hans eget jægerliv kunne meget nemt have sluttet med en nethindeløsning, som han i sidste øjeblik blev opereret for, og heldigvis fik afværget.
Sten Henzel stod for frokosten, der også indeholdt flæskesteg m. sprød svær og rødkål.
 
Mvh og God Påske!
 
Sten Sjølund
 
 
Køge-Herfølge Jagtforening