For de af os, der havde frygtet et frelst, farvet politisk indlæg , blev Thomas Kielgasts besøg en rigtig positiv overraskelse .

Vi mødte en oplagt målsøgende virksomhedsleder, der gennem en indstats i 21 år, har ført sin virksomhed frem til en nærmest ideel status.

At virksomheden er Hastrup Skolen, der er beliggende i en meget blandet bebyggelse, gør ikke resultatet mindre beundringsværdigt.

 

Thomas gennemgik de punkter, der efter hans mening betyder mest, for at få succes i en skole med 600 børn med forskellig baggrund.

Han gav eksempler på håndteringen af mange forskellige situationer, og frem for alt, gav han os gamle skeptikere en tro på, at det kan lade sig gøre at drive en folkeskole i dagens Danmark.

 

Thomas er efter min mening et godt eksempel på, at uanset uddannelse og politisk overbevisning, er det mennesket bag, der betyder noget.

 

Den kulinariske oplevelse blev leveret af Ole Hansen, der efterfølgende stillede det evigt tilbagevendende spørgsmål: Hvor meget mad skal man lave.

Jeg tror ikke rigtig nogen af os kan svare, for man er altid bange for at lave for lidt, og får næsten altid lavet for meget.

Jeg skriver selv mængderne ned, for at have et pejlemærke til næste gang.

 

Mvh

Sten Sjølund

Køge-Herfølge Jagtforening