Lars forhindrede i sidste øjeblik et møde uden foredragsholdere, ved at have inviteret Linda og Jess , der repræsenterede “Den grønne borgergruppe” og havde et meget aktuelt emne, med til mødet.

Det drejede sig om “Energipark Vallø”, som er Vallø stifts forslag , til en stor energiproduktion, på stiftets arealer.

Forslaget indebærer opstilling af op til 18 store vindmøller og et anseeligt areal med solceller.

Vi fik vist billeder af, hvor højt møllerne ville rage op over skoven, og blev overbevist om, at de bestemt ikke blev usynlige.

Selvom forslaget er udarbejdet til at overholde de gældende afstandskrav, vækker udsigten til den nye nabo, dog stor bekymring hos de omkringboende. Både indvirkningen fysisk, med lyd og lys, samt indragelse af skovarealer, møder modstand hos borgergruppen.

Mange af vores medlemmer gav deres besyv med, og kom med gode råd til, hvordan modstanden kunne ventes, at blive taget alvorlig.

Bl.a. de ubelyste virkninger fra lavfrekvent støj, bør være et af hovedargumenterne, lød det fra tilhørerne.

De to repræsentanter indrømmede, at de alt for sent var blevet opmærksomme på planerne, men var også irriterede over, at politikerne i Køge kommune, prøvede at fralægge sig ansvaret, ved at overdrage beslutningen til staten, der har helt anderledes muligheder, når det gælder om at gennemtrumfe upopulære løsninger.

“Den Grønne Borgergruppe” står for et stort anlagt borgermøde i Herfølge hallen, allerede d.27./11. og opfordrede alle interesserede til at møde op .

Gruppen havde også en del forslag til alternative løsninger, hvor brugen at grundstoffet thorium i kernekraft, nok var den mest revolutionerende, der samtidig kunne skåne det danske landskab for yderligere overgreb.

Og efterlader mange af os med spørgsmålet : Er vi virkelig i gang med en masse tiltag, som vi vil fortryde og anse som overflødige inden for en overskuelig fremtid?

 

Mvh

 

Sten Sjølund

Køge-Herfølge Jagtforening