Bølgerne gik højt.

  1. april havde seniorklubben besøg af tidligere chef i DMI, Erik Buch, der fortalte om stormfloden d. 13. november 1872.

Vi fik en grundig indsigt i forholdene, der førte de store oversvømmelser i den sydøstlige del af landet, og især ramte Køge og Lolland Falster.

Stadsingeniør Ludvig August Colding indsamlede materiale, der dannede grundlag for de senere undersøgelser.

Den utrolig høje vandstand sammen med orkan og 10 meter høje bølger skabte meget store ødelæggelser.

En aftagende vind omkring midnat d. 12. november snød befolkningen, der tog det som et tegn på at faren var overstået. Man gik til køjs og vågnede senere brat til orkan og stormflod, der kostede 200 omkomne og over 250 sejlskibe.

I Køge var det kun torvet og etmindre området nord herfor, der gik fri.

Vi fik fortalt om redningsaktioner og heltedåd, samt om at staten ikke ville hjælpe de nødlidende.

Til gengæld blev der startet en landsindsamling, der indsamlede, hvad der i dag ville

svare til 2 mia. kr.

 Midlerne blev fordelt til de værdigt trængende, og ikke til dem, som man skønnede, kunne klare sig selv.

Den højeste registrerede vandstand var dog 112 år tidligere, i 1760, hvor vandet stod en halv meter højere.Den hidtil sidste oversvømmelse fandt sted i 2017, men her var det nærmest vindstille, så man undgik de store ødelæggelser.Erik Buch fortalte også, at selv om man levede op til klimamålene, ville vandstanden være steget med 50 cm. i år 2100, og med 50 cm. yderligere, hvis man ingenting gjorde.

En fortælling, der gav stof til eftertanke.

 

Mvh Sten Sjølund

Køge-Herfølge Jagtforening