af KHJagt Admin | 19 september, 2026 | Aktiviteter
Ca. halvdelen af klubbens medlemmer deltog i traditionen med besøg
i Dyrehaven i kronhjortenes brunsttid.
Vi vandrede til at begynde med samlet ad stierne, der de forrige år havde
budt på et stort antal hjorte, men kunne konstatere, at de store flokke måtte
befinde sig andre steder i det store område.
Efterhånden spredte vi os til andre områder, og det lykkedes både at se
travle kronhjorte, med deres harem, dådyr i små og store flokke og
sandelig også en ræv på musejagt i skovbunden.
En længere travetur i et fantastisk flot område, sluttede med sandwich
og drikkevare på parkeringspladsen.
Vi mødte en del motionister til fods, på cykel eller hesteryg,
men også her har elløbehjul hold deres indtog.
Indtil videre med god plads til alle 😊
Mvh.
Sten Sjølund
af KHJagt Admin | 14 september, 2026 | Aktiviteter
Efter kaffen deltog hele 23 af klubbens medlemmer i en afslappet og uofficiel udgave af
“Seniorklubmesterskabet” i dart, skiveskydning, søm og stigegolf.
Selv om især luftgeværernes standard, måske ikke lige var den højeste,
gik medlemmerne til dysten med godt humør og ildhu.
Under den udmærkede frokost, serveret af Keld, blev vinderne af de enkelte discipliner
fundet og en samlet vinder udråbt og belønnet.
Men, men, men - fintællingen , efter den metode, der egentlig skulle ligge til grund
for placeringerne viste efterfølgende et helt andet resultat. Det beklager jeg naturligvis.
Bedst placeret på tværs af alle fire discipliner blev nemlig Edvard,
efterfulgt af Steen Henzel og Erik, og med Poul på 4. pladsen.
Ak ja, Hastværk er lastværk og det vil jeg gerne kompensere for på mødet d.21. sep.
Mvh
Sten Sjølund
af KHJagt Admin | 12 september, 2026 | Aktiviteter
Vi mødes kl 16 ved klubhuset og kører samlet til Trepilevej Parkeringspladsen på Strandvejen. 2930 Klampenborg.Hvor vi samles kl 17.00.
Efter rundturen i Dyrehaven hvor vi håber at se kronhjorte i brunst, spiser vi Stens Sjølunds lækre sandwich og slukker tørsten med de medbragte drikkevarer.
Husk kikkert
Giv Sten besked hvis i ikke kommer på tlf 40253191
Hilsen
Leif
af KHJagt Admin | 6 september, 2026 | Aktiviteter
Vi mødes kl 10.00 til kaffe og basser
Sten Sjølund og medhjælpere står for dagens afvikling af seniormesterskabet i udvalgte discipliner for voksne mænd.
Det er Keld som har det slidsomme hverv at servere dagens frokost ca.kl. 12.00.
Giv besked til Keld på tlf 29618022 hvis du ikke kan komme.
Hilsen
Leif
af KHJagt Admin | 5 september, 2026 | Aktiviteter
Jagthornsblæsning i Køge-Herfølge Jagtforening efteråret 2026.
Så er det tid til jaghornsblæsning igen i KHJ for såvel øvede som nybegyndere.
Vi begynder mandag den 7. september kl. 19:00
I
Klubhuset Billesborgvej 42 A, 4681 Herfølge.
Var det noget for dig så mød op denne aften uanset om du er øvet mindre øvet eller nybegynder.
Vi har enkelte låne horn som stilles til rådighed i starten.
Yderlige oplysninger på 24233876.