af KHJagt Admin | 5 april, 2026 | Aktiviteter
Efter afbud fra en repræsentant for Køge Sportsfiskerforening, var vi så heldige at få besøg af Ove fra Jønkøping, der på forståeligt svensk, fortalte om et liv med jagt i alle afskygninger.
Ove, der mente at de fleste af os nok kunne huske vores første jagtoplevelse, fortalte hvordan han som 5-6 årig kom med sin far på jagt, og fik til opgave at gå frem og tilbage på en skovvej, for at forhindre vildtet i at passere.
Han huskede også tydeligt, at han som 14 årig, fik skæld ud for ikke at skyde en ræv, der stoppede op og så direkte på ham.
Ove fortalte om sin tid som skytteelev i Danmark og om sit uddannelsesforløb, med bl.a. ophold på Kalø i 1991.
Vi hørte om hans tid som skytte i Spanien, hvor den største opgave var at holde krybskytter væk, samt hvordan han optrænede 6 jagthunde i Scotland og fulgte med dem til kongen i Abu da bai.
Ove havde ikke lyst til at opdrætte vildt til herregårdsjagter, og valgte i stedet et tre årligt forsøgsprojekt, hvor hans opgave var at indfange elgkalve, der skulle testes for forskellige vira, som voksedyrene var plaget af.
Ved samme lejlighed mødte han sin kommende kone, der var veterinær på projektet.
Både konen og deres to sønner går også på jagt, og Ove bedyrede at ingen var blevet tvunget ud i det.
Da de på et tidspunkt fik en klækkelig erstatning, for uberettiget fældning af nogle af deres træer på den ejendom, de boede på, blev beløbet hurtigt omsat til en familiejagttur i Afrika.
Ove havde rigtig mange gode historier, fra sit liv som jæger.
Han underviser nu i jagt, på et gymnasium i Sverige, hvor der er meget mere fokus jagtens betydning for både mennesker og natur, end her hjemme.
Der er ikke et tidspunkt på året, hvor man ikke kan komme på jagt i Sverige, hvor jagt på bæver, vildsvin, elg, krondyr, rådyr, sæler, ryper og urfugl er med til at fylde kalenderen.
Ove sluttede sit spændende foredrag med at
opfordre til at gå som meget på jagt som muligt , mens man kan.
Hans eget jægerliv kunne meget nemt have sluttet med en nethindeløsning, som han i sidste øjeblik blev opereret for, og heldigvis fik afværget.
Sten Henzel stod for frokosten, der også indeholdt flæskesteg m. sprød svær og rødkål.
Mvh og God Påske!
Sten Sjølund
af KHJagt Admin | 5 april, 2026 | Aktiviteter
Hundetræning – Starter op 8 April 2026. kl 17.00 og kl 18.00( Husk Jer der vil forsætte på holdet, at tilmelde Jer )
Der bliver trænet 6 gange pris 600 kr. for ikke medlemmer. Pris for medlemmer 450 kr.
Der vil max være 8 på hvert hold
Tilmelding foregår på kasserer@khjagt.info
Husk at tilmelde Jer alle på mailen
Spørgsmål til træningen til Tonny på tonny@th-service.dk
Der bliver
Hvalpehold opstart kl 18.00
Basis 1 opstart kl 18.00
Basic 1 opstart kl 18.00 ( René træner dette )
Basis 2 opstart kl 17.00
Øvede hold – der sender i mail til Kasserer@khjagt.info – Da vi skal se om vi kan samle et hold. Det vil kører over 4 søndage
af KHJagt Admin | 28 marts, 2026 | Aktiviteter
Dennis, som er ivrig lystfisker og mangeårigt medlem af Sportsfiskerforeningen, kommer og fortæller om sin store passion.
Han vil koncentrere sig om nærområdet med Tryggevælde og Køge Å i fokus, men også fortælle om klubbens arbejde med vandløbspleje, udsætning af fisk og elektrofiskeri.
Det er Steen Hentzel som har opgaven med at servere dagens frokost ca. l. 12.00.
Giv Steen besked på tlf 41305118 hvis du mod forventning ikke kan komme.
Hilsen
Leif
af KHJagt Admin | 27 marts, 2026 | Aktiviteter
Søndag d. 19 April kl 08.00 til 14.00
Hej alle sammen vi holder en arbejdsdag i vores jagtforening.
Vi ville gerne se alle dem som har lyst til at deltage på dagen.
Vi har brug for jeres hjælp til at gøre vores jagtforening et godt sted at være, så meld jer til denne dag.
Så vi kan få styr på hele arealet.
Vi bliver delt op i hold, inden vi starter på dagen. Vi ville gerne have en tilbage melding om i har lyst at deltage senst d. 12 April
Send sms på 29728188

af KHJagt Admin | 22 marts, 2026 | Aktiviteter
John Maibom med flere hjælpere fra Herfølge Lokalhistoriske Arkiv kommer på besøg kl 10.00, og som de gode fortællere de er , underholder de os indtil ca kl 12.00.
Jeg leverer dagens ydmyge frokost, så giv besked på tlf 40361401 hvis du ikke kan komme.
Hilsen¨Leif