af KHJagt Admin | 10 august, 2022 | Aktiviteter
Schweisshunde skal formiddag og eftermiddag på arbejde. De skal finde to stykker dåvildt. Der er udlagt spor, som skal illustrere enten en påkørsel eller en anskydning, og så handler det om, at hunden får næsen i sporet, og sammen med hundeføreren finder dyret, og hvis det er i live får det affanget hurtigst muligt.
Hvis dette lykkes, skal dyret brækkes og forlægges – det betyder, at man først tager indvoldene ud og bagefter fjerner skindet og skærer kødet i de stykker man ønsker fx hals, rygfilet, kølle, hjerte, lever m.m.
Der er en kok, som vil tilberede smagsprøver til alle.
Det er altid imponerende at se hvor hurtigt og elegant dyret bliver parteret.
Schweisshundeføreren elsker altid at fortælle, hvor dygtig hans hund er, og han er altid villig til at fortælle om hans og hundens bedrifter – så bare spørg.
Se mere om Hunting Skills 2022 her: https://khjagt.dk/hunting-skills-2022-d-14-august/
Ses vi ikke før – så ses vi i Herfølge søndag den 14. august.
af KHJagt Admin | 9 august, 2022 | Aktiviteter
Der afholdes Klubmesterskab søndag den 28 august. morgenmad er kl 8.30.
Skydningen starter kl 9.30.
Tilmeld senest den 25 august på opslaget i klubhuset, eller ved SMS til Jan 30404103 navn og med oplysning om række/alder
Kom frisk 🙂
af KHJagt Admin | 9 august, 2022 | Aktiviteter
Så er der nye datoer for haglprøvetræning.
Se mere her: https://khjagt.dk/haglproevetraening/
af KHJagt Admin | 9 august, 2022 | Aktiviteter
På skydebanen er der mulighed for både voksne og børn at få lov til at skyde med bue og pil.
Jagt med bue og pil er blevet tilladt i Danmark for få år siden. De tilladte buer er langbue, recurvebue og compoundbue. Sidstnævnte er den mest almindelige bue på jagt i DK, og også den nemmeste bue at skyde med.
Recurvebuen er den man bruger i Olympisk regi.
Det er tilladt at skyde alt jagtbart vildt i DK med bue og pil, dog løber der en forsøgsorden med jagt på det store hjortevildt – kronvildt, dåvildt og sikavildt.
På dagen vil der være ”buenørder” der kan svare på alle spørgsmål.
Se mere om Hunting Skills 2022 her: https://khjagt.dk/hunting-skills-2022-d-14-august/
Ses vi ikke før – så ses vi i Herfølge søndag den 14. august.
af KHJagt Admin | 8 august, 2022 | Aktiviteter
Arrangementet starter kl. 10 og slutter kl.15
I indkørslen vil I blive mødt af spejderne, som vil anvise parkeringspladser, og samtidig vil I få udleveret et program og lodsedler til alle, og måske er du en af de heldige og vinder en af sponsorgaverne.
Til dem der ikke har fået deres morgenkaffe, er der mulighed for at indhente dette i vores cafeteria.
Specielt tilbud til kommende jægere som har bestået jagtprøven, men mangler haglskydeprøven :
Danmarks Jægerforbund sponsorerer en træningsseance bestående af : 18 stk Green Shot miljø-haglpatron, lerduer og instruktør.
Følg skiltning ned til skydebanen.
Hvis man ønsker mere end én omgang på banen, bliver det for egen regning.
Efter skydning er der mulighed for at se skudbilleder af haglsværmen på forskellige afstande.
Der kommer mere om arrangementet de kommende dage.
Se mere om Hunting Skills 2022 her: https://khjagt.dk/hunting-skills-2022-d-14-august/
Ses vi ikke før – så ses vi i Herfølge på søndag den 14. august !!