Obligatorisk riffelskydeforløb for nye aspiranter – forår 2021

Obligatorisk riffelskydeforløb – forår 2021

Som noget forholdsvis nyt skal nye aspiranter inden aflæggelse af riffelprøven have gennemgået et obligatorisk riffelskydeforløb. Formålet hermed er at sikre, at aspiranter opnår viden om egne færdigheder
og begrænsninger. Ligeledes opnås kendskab til træningsmuligheder og dermed dygtiggørelse forinden riffeljagt. Der skal i alt afgives 5 serier a 5 skud i bestemte jagtrelevante skydestillinger.

Til dette har KHJ søgt Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse ( FES ) om muligheden for at leje skydebanen ved Flyvestation Skalstrup tæt ved Tune. KHJ har til hensigt at forsøge at gennemføre nogle
dage i april med afvikling af obligatoriske riffelskydeforløb.

Imidlertid har FES indtil videre lukket for al udlejning til eksterne foreninger. Først en gang efter d. 15. marts vil FES vurdere, om der evt. kan åbnes op igen for udlejning.

Sammenholdt med Corona-situationen, som kan gå begge veje, skønnes det hele at være så usikkert, at der ikke vil blive annonceret om obl. riffelskydeforløb, før vi har fået et retursvar fra FES. I tilfælde af et
positivt retursvar, vil de ansøgte skydedage straks blive annonceret. Får vi afslag vil dette også blive slået op.

Obl. riffelskydeforløb vil kræve tilmelding. Følg derfor udviklingen her på hjemmesiden. Det bemærkes, at der hos Danmarks Jægerforbund via www.jaegerforbundet.dk findes adgang til kalenderlister over andre foreninger, som annoncerer med afvikling af obl. riffelskydeforløb og hvor man evt. kan tilmelde sig, hvis der er plads.

Riffeludvalget

Jagtriffel – Indskydning / træning – forår 2021 

Jagtriffel – Indskydning / træning – forår 2021 

KHJ vil i foråret med de seneste udmeldinger fra Regeringen forsøge at få gennemført et antal indskydnings- og træningsdage inden bukkejagten. MEN ud over Corona-situationen er vi totalt underlagt Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse ( FES ) og deres evt. velvilje til ekstern udlejning af skydebanen ved Flyvestation Skalstrup. Johannes N. har påtaget sig arbejdet med ansøgning og kontakt til FES. Der er for flere måneder siden søgt om nedennævnte indskydningsdage:

  • Fredag d. 16. april 2021 kl. 1600 – 2000
  • Fredag d. 23. april 2021 kl. 1600 – 2000
  • Fredag d. 30. april 2021 kl. 0900 – 1300 ( Bededag )
  • Fredag d.   7. maj   2021 kl. 1600 – 2000

Her primo marts har vi endnu ikke fået besked fra FES om, hvorvidt vi har mulighed for at leje skydebanen, og derfor ved vi heller ikke, om vi nøjagtigt kan få de bestemte dage, vi har søgt om. Så det hele er desværre noget usikkert. FES har i januar meddelt, at de i løbet af marts vil tage stilling til, om de vil lukke eller åbne for ekstern udlejning.

Uanset dette har Riffeludvalget af hensyn til annoncefrist og alm. info for interesserede riffelskytter alligevel valgt at annoncere de ansøgte skydedage. Interesserede skytter må derfor på Hjemmesiden følge udviklingen om mulig aflysning eller ændring  til skydedage.

På evt. skydedage bedes nedennævnte henstillinger fulgt:

  • Bliv hjemme ved utilpashed.
  • Orienter dig via Hjemmesiden inden fremmøde.
  • Mød evt. op kl. 1800, således ikke alle møder op straks ved åbning. Spred fremmøde.
  • Undlad at medtage bekendte / kammerater, som ikke skal skyde.
  • Bær så vidt muligt mundbind, sprit af og begræns social adfærd.
  • Hold afstand. Hold dig til egen skydeskive ved markering.
  • Begræns antal skudserier. Kom gerne igen en anden skydedag.
  • Sprit af igen og kør hjem straks efter skydningen er gennemført.

Der kan samtidig være skytter på 300-meter banen ved siden af.

Det vil være muligt at betale via mobile-pay. HUSK Jagttegn, våbentilladelse, høreværn, gerne egen jagtstol og skydestok. Mundingsbremser må ikke anvendes grundet farlig støj. Som det ser ud nu, er der ikke krav om tilmelding.

 

Riffeludvalget

 

Krage- skaderegulering for Nyjæger

Alle nyjægere i klubben inviteres hermed til regulering af ovennævnte ”sorte” fugle på jagtforeningens areal.

Naturstyrelsen har givet os en tilladelse til reguleringen, fordi krager og husskader forvolder skade på den øvrige fauna.

Der må reguleres fra 1 time før solopgang til solnedgang indtil den 15. april.

Klubbens definition på nyjæger er : Én der har haft jagttegn i max 3 år.

Tilmelding på mail til Peter Vilstrup,   vilstrup47@gmail.com

 

Hundetræning starter igen op efter vinterens Covid-19 nedlukninger.

DJ Køge-Herfølge jagtforening’s hundetræning starter igen op efter vinterens Covid-19 nedlukninger.

Der opstartes søndag d. 7 marts kl. 10. Efterfølgende trænes der forventeligt 3 søndage og 8 onsdage.
Samlet 12 lektioner således at sidste træning bliver sidste uge i maj.
Der vil max. være 8 hunde på hvert hold, med forbehold for restriktioner på max. 5 personer pr. hold, vil
der blive taget hensyn til dette således, at træningen kan gennemføres under de gældende restriktioner.

Der kan tilmeldes til følgende hold:
Basis 1: 3-6/8 mdr.
Basis 2: 6/8 og opefter
Øvede: Hund der behersker grundtræning fra basis 1 og 2
Udvidede: Hunde der er sendt videre fra det øvede hold, eller har deltaget på dette niveau tidligere.

Alle tilmelder sig den gruppe man ”tror hunden kan starter i”. Kravene kan ses på klubbens hjemmeside
https://khjagt.dk/hund/

Der forbeholdes ret til at omplacere hundene til den korrekte gruppe efter første træning.
For at deltage på holdene skal der ske forhåndstilmelding til klubbens kasserer på:
Tlf. 29 72 81 88 eller kasserer@khjagt.info
Trine vil bekræfte tilmelding samt angive betaling via overførsel eller mobilepay.
Pris 600.- for de første 6 gange og 1000.- for 12 gange

Jagthorn Opstart 2021

Jagtsæsonen er snart overstået og har du haft lejlighed til at høre jagthornets skønne toner på en jagt, og måske fået den tanke, at det kunne jeg da godt tænke mig at prøve. Så er muligheden i Køge-Herfølge Jagtforening, idet vi har denne aktivitet på programmet.

Hvis covi19 situationen tillader det starter vi op den 4 januar kl. 18:00 for nybegyndere og kl. 19:00 for øvede.

Hvis du ønsker yderlige oplysninger om denne aktivitet, er du velkommen til at kontakte undertegnede for at høre nærmere.

Med venlig hilsen

Johannes Nielsen

Tlf.24233876

Mail: aliceogjohs@mail.tele.dk

Køge-Herfølge Jagtforening