Gourmetaftener

Gourmetaftener

For de som ikke tidligere har været med til disse aftener, kommer her en kort beskrivelse.
På flg. fredage 21/2 og 20/3 mødes vi til fælles madlavning og spisning.

Det er åbent for medlemmer med påhæng.
Tilmelding foregår på en liste, som er på opslagstavlen i klubhuset eller til undertegnede. Vi plejer at være ca. 25 personer.
Vi plejer at lave en forret, måske også en bi-ret, hovedret og dessert.
Vi bliver delt op i hold, som så står for hver sin ret.
Borddækningen har sit eget hold.
Vildt eller fisk plejer at indgå i en af retterne, men det er ikke noget krav.
Hvis I har en idé eller en god opskrift til en af retterne, så meddeler I det bare ved tilmeldingen.
Prisen er kostprisen for råvarerene ca. kr 100,00 – 150,00 pro persona.

Bon appetit !
Peter Vilstrup

Jagtforening franarret €18.028

Jagtforening franarret €18.028
En lukket agent og en usamarbejdsvillig svensk leverandør af lerduer kostede i sommer en sjællandsk jagtforening over 130.000 kroner. Sagen skal nu prøves ved retten.
Tekst: Jacob Munkholm Jensen og Johannes Bojesen
Det hele begyndte i foråret 2019, hvor Køge-Herfølge Jagtforening bestilte 33 paller lerduer. Lerduerne blev bestilt hos den svenske leverandør, Super Star Spräckutrustning i Herrljunga , via deres repræsentant i Danmark. Det blev aftalt, at pengene skulle overføres udenom agenten, Target Shooting Denmark (TSD) ved Ulrich Løcke, og direkte til Super Star, som straks herefter ville igangsætte ordren.
– Som mange andre jagtforeninger er vi vant til at betale for lerduer umiddelbart inden levering og har indtil nu ikke være specielt bekymret for denne praksis. Dette har imidlertid ændret sig, fortæller foreningens kasserer, Trine Bøgelund.
For efter at foreningen i god tro har overført €18.028 direkte til Super Stars bankkonto, sker der intet. Lerduerne dukker aldrig op.
Kreditorerne står i kø
Da Køge-Herfølge Jagtforening efter nogen tid rykker Super Star for leverancen på de 33 paller lerduer, får man at vide, at Super Star ikke agter at sende lerduerne. Årsagen er, at de anser jagtforeningens direkte bankoverførsel som afdrag på deres danske agents gamle gæld til Super Star.
– Det kom som et kæmpe chok for os, som et lyn fra en klar himmel. Super Star argumenterer, at vi ikke har handlet med dem, men med deres danske agent og at de derfor hverken vil refundere pengene eller levere lerduerne, så længe de ikke har fået betalt deres fulde tilgodehavende hos ham, forklarer Trine Bøgelund.
Først nu får Køge-Herfølge Jagtforening at vide, at den danske agent havde anmeldt lukning af firmaet tre uger før bestilling, med ophør tre dage før leveringen skulle finde sted, dog uden at han fandt det nødvendigt at orientere foreningen. I dag står adskillige kreditorer i kø – heriblandt Super Star – for at få deres tilgodehavende.
– Men hvad betyder det, når nu vi netop ikke har betalt via agenten, men direkte til leverandøren? spørger Trine Bøgelund.
Sagen har også påvirket hende på det personlige plan:
– Jeg er hverken finansekspert eller jurist. Jeg forsøger bare på frivillig basis i min fritid at hjælpe med jagtforeningens bogholderi. Det er mig ubegribeligt, at de mennesker overhovedet kan sove om natten, siger hun.
Jagtforening stævner Super Star
I sommer, kort efter den nedslående meddelelse, kørte en delegation fra Køge-Herfølge Jagtforening en tur til Sverige. Her opsøgte de Super Stars direktør og ejer, Jan-Åke Bengtsson, i forsøget på at indlede en dialog i forståelse. Man argumenterede for, at betalingen netop ikke havde fundet sted via den lukkede agent, men direkte til Sverige. De talte for døve øren.
– Der har overhovedet ikke været nogen imødekommenhed. Vi har derfor valgt at stævne Super Star med krav om tilbagebetaling af det overførte beløb eller levering af de lerduer, som Super Star skriftligt lovede at levere straks efter modtagelse af forudbetalingen, lyder det fra Køge-Herfølge Jagtforenings formand, Peter Vilstrup.
– Det er godt at vi har så stærk en økonomi i vores jagtforening. Mange andre danske jagtforeninger ville aldrig have overlevet det, som vi har været udsat for. Vi er reelt blevet franarret over 130.000 kroner af et skruppelløst firma, fortsætter formanden.
Svenskerne tager til genmæle
Som modsvar på den danske stævning har Super Star meddelt, at man også forlanger sagen prøvet ved retten i Sverige. Et træk, som Køge-Herfølge Jagtforenings advokat vurderer kan skyldes et ønske om at presse foreningen økonomisk. For hvor langt er man villig til at gå? Hvor mange penge har man at føre sag for?
Men ifølge Super Stars direktør og ejer, Jan-Åke Bengtsson, er det slet ikke hans firma, der er skurken. Han peger i stedet på den danske agent. Ifølge Jan-Åke Bengtsson havde Super Star nemlig længe før den famøse handel med Køge-Herfølge Jagtforening meddelt agenten, at han ikke fik flere lerduer fra dem, før han havde betalt de penge, de havde til gode hos ham. Et beløb, der svarer til omtrent 200.000 danske kroner.
Ifølge direktøren er Super Star også blevet kontaktet af andre danske skydebaner, der har været meget tæt på at havne i samme situation – og med risiko for at miste endnu større beløb.
Dansk eller svensk lovgivning?
I Danmarks Jægerforbund kender jurist Mikala Høj Laursen ikke umiddelbart til lignende sager. Men det er en bemærkelsesværdig sag, som viser hvor forsigtig man desværre ofte er nødt til at være, når det drejer sig om transaktioner på tværs af landegrænser:
– Ved indgåelse af en aftale om køb af løsøre, f.eks. lerduer, skal man være opmærksom på aftale- og købelovens almindelige regler. Bor sælger ikke i Danmark, skal man også være opmærksom på, om det er dansk lovgivning, som gælder for købet, eller om det er sælgers lands lovgivning, der er gældende, siger Mikala Høj Laursen, som dog ikke kender den aktuelle sag i detaljer og derfor kun kan udtale sig generelt.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Ulrich Løcke i forbindelse med denne artikel.

Jagtforeningen skaber ny natur og planter træer ved Herfølge

Jagtforeningen skaber ny natur og planter træer ved Herfølge
 
Du eller din virksomhed kan bidrage ved at sponsorere et træ på det nye overdrev ved Møllebakken.
 
Køge-Herfølge Jagtforening er i disse år i gang med at omdanne markerne ved Møllebakken i Herfølge til spændende ny natur. Til glæde for både dyr og mennesker.
På marken øst for Møllebakken, vil Jagtforeningen skabe et overdrev, og har derfor gennem flere år taget høslet. ”Når vi tager høslet og fjerner høet, udpiner vi langsomt landbrugsjorden. Det giver plads til en langt mere varieret flora, der samtidig tiltrækker pattedyr, fugle og insekter”, siger Lars Greiersen og Sune Winther fra Jagtforeningens grønne udvalg.
 
Næste store tiltag er plantningen af et antal fritstående træer på overdrevet. Der skal plantes følgende træarter: eg, lind, tjørn, fuglekirsebær, hæg, røn og spidsløn, som alle er naturligt hjemmehørende i Danmark og karakteristiske for egnen.
 
Du eller din virksomhed kan bidrage til naturen i Herfølge ved at sponsorere et træ til kr. 1.500. Mere information om sponsortræerne fås hos: 
Sune Winther på telefon 20930294 eller mail Sune.winther@koege.dk eller Lars Greiersen på telefon 21271525,  på mail larsg321@gmail.com

Hundefolk til drivjagt søges


Hundefolk til drivjagt søges.
Vi er et nyt konsortie på Vallø Storskov, hvor arealet udgør 320 HA..
Vi vil gerne have etableret kontakt til 5 – 6 mellemmer af KH jagtforening (hvor jeg selv har meldt mig ind), der har hund og som kunne tænke sig at medvirke på drivjagterne i efteråret (7 – 8 planlagte) som drivere. Vi satser på 4 drivere pr. jagtdag m. hund.
I skoven skydes der kun klovbærende vildt med riffel, men drivere kan medbringe haglbøsse til andet jagtbart vildt, der kommer for (ræv, fasan og måske især sneppe, m.v.).
På jagtdagen mødes vi i jagthytten Rårisehusvej til morgenmad. Så bliver man kørt ud til de respektive såter, og vi er tilbage til frokost, hvorefter vi tager de sidste såter om eftermiddagen og slutter af med parade.
Forplejningen er fri for driverne og leveres af den lokale slagter/bager, så forhåbentligt helt OK.
Belønningen er udover forplejningen evt. nedskudt småvildt og forhåbentlig en god jagtoplevelse
Send en mail til: Chr. Andersen : Cla2800@gmail.com eller ring 20817500
 

Seniorer

Den 9. december
Vi mødes kl 10.00 hvor Harry fra Holte Vinlager underholder med historier og romsmagning.
 Ca kl 12 skal vi smage Børges berømte frokost med alt godt fra havet.
Skærsliber Niels vil være på plads kl 10.00 så medtag jeres sakse og knive så de bliver skarpe til jul.

Den 2. december
Vi mødes kl. 10.00 hvor Lux jagtrejser vil præsentere deres spændende program af rejser.

Den 25. november
Vi mødes kl 10.00 til kaffe og brød.
Tag årets sjoveste/flottest trofæ med og fortæl historien om jagten.
Eller fortæl en anden god jagthistorie.
Der er præmie til flotteste og sjoveste.

Den 18. november
Vi mødes i klubhuset kl 10.00 til morgenkaffe og løs snak.
Vi har stadig lidt arbejde med bl.a. brombær og vinduer.

Den 11. november
Vi mødes kl 09.30 ved klubhuset og kører til Jagtjakt Agenavej 39c, 2670 Greve.
Ejeren, Lasse , som vi sidst mødte hos Land og Fritid i Ringsted, viser os rundt i sin nye forretnig hvor der bl.a. findes alt tænkeligt udstyr til vildsvinejagt.
Vi spiser i klubhuse ca kl. 12.00

Den 4. november
Kl 10.00 er der kaffe og brød i klubhuset
Vi har arbejdsdag så husk arbejdstøj og værktøj som grensaks, spade m m.

Den 28. oktober
Vi mødes kl 09.30 og kører til Ringsted Vindmølle, Køgevej nr.37. 4000 Ringsted.
Her skal vi på en guidet tur op i møllen.
Vi spiser hjemme i klubhuset ca kl. 12.00
Hver deltager skal betale 30,- kr i entre

Den 23. oktober – ONSDAG
Vi mødes kl 09.00 ved klubhuset og kører til Erimetegeslottet i Jægersborg Dyrehave, 2930 Klampenborg hvor vi møder William Seifert som vil fortælle os om brunsten og Dyrehaven.
Vi spiser i klubhuse ca. kl. 13.00


 

Køge-Herfølge Jagtforening