Seniorerne holder julefrokost mandag den 15 dec.

Vi mødes kl 10.00 og de første par timer går med madlavning, borddækning og opvarmning til frokosten, som starter mellem 12 og 13.00.
Vi slutter når alle er mætte og har slukket tørsten.
Husk gave (værdi ca 50 kr ) som vi skal rafle om.
God jul til alle
Hilsen
Leif

10-12-2025 Referat Seniorklubben 8. December 2025

Næsten alle medlemmer var mødt til planlægning af årets julefrokost.
Efter kaffe og basser var der tid til almindelig hyggesnak over bordet. 
Det var tydeligvis midt i jagtsæsonen, så der var mange nye oplevelser, der skulle deles. 
Det i sig selv er imponerende, deltagernes gennemsnitsalder taget i betragtning.
Jeg vil næsten påstå, at et engagement i en hobby som jagt eller for den sags skyld 
alle andre sunde hobbyer, virker livsforlængende.
Det at være aktiv og have noget at glæde sig til, betyder utroligt meget.
De sidste detaljer omkring julefrokosten kom på plads, og også her skinner glæden ved at 
være aktiv igennem. Der var i hvert fald ikke problemer med at få de forskellige opgaver 
uddelegeret, og alle lader til at glæde sig til den årlige begivenhed.
Det aftaltes, at vi starter kl.10 som sædvanligt, så der er et par timer til borddækning 
og de øvrige forberedelser.🍻
Vi blev også mindet om, at vi hver især skal medbringe en lille gave til pakkespillet. 
Max værdi 50kr. 
Jeg havde selv fornøjelsen, at stå for dagens frokost, der ud over standard sild og ost, 
skulle have budt på aspargessuppe. 
På grund af et fejlkøb, blev det imidlertid til kartoffelsuppe i stedet, så jeg er 
udmærket klar over, at jeg skylder en gang aspargessuppe næste gang jeg har maddag, 
selv om de fleste tog vel i mod kartoffelsuppen.

  

Mvh
Sten Sjølund

Seniorerne mødes 8 dec. planlægning af julefrokosten

Efter kaffen skal vi have det sidste på plads vedr. julefrokosten.
Vi holder som tidligere et sammenskudsgilde hvor dem der har lyst kommer med div. retter.
Det er allerede aftalt, at vi mødes kl. 10.00 den 15 dec. hvor vi varmer op med borddækning og tilberedning af maden.
Hver medbringer en gave (værdi ca. 50 kr) som vi kan more os med at rafle om.
Vi slutter når alle er mætte og har slukket tørsten.

Sten Sjølund er den heldige giver af frokosten den 8 dec.
Giv Sten besked hvis du ikke kommer på tlf. nr. 40253191.

Hilsen
Leif

Referat Seniorklubben 1. December 2025

Ca. 2/3 af klubbens medlemmer deltog i dagens møde, der i første omgang drejede sig om 
planlægning af årets julefrokost.
Det viste sig hurtigt, at der var frivillige nok til alle ønskede serveringer, 
samt stemning for pakkespil, med pakker til max. 50kr stykket.
En tur til “sydhavnen” blev nedstemt, til fordel for en rundvisning på skydebanen, 
hvor vi så den igangværende renovering af skydehusene, der bliver forsynet med et nyt 
lag akustik/troldtekt plader.

Steen Henzel og Uffe er primusmotor i projektet,
der også forbereder trappladsen til at kunne fungere, som avanceret sportingbane.
Spændende tiltag, som vi vil glæde os til at afprøve.
Edvard ( og Nina) stod for dagens frokost, der ud over sild og ost bestod af både 
frikadeller og medisterpølse.
Endnu et humørfyldt møde, hvor både Karsten og Keld fejrede fødselsdag.
  

Mvh
Sten Sjølund

Seniorerne mødes 1.december kl. 10.00

Efter kaffen fortsætter vi planlægningen af julefrokosten, som er den 15 dec.
Hvis tiden og vejret er til det, går vi en tur på Søndre Havn og ser hvordan det skrider frem med det nyeste byggeri.
Det er Edvard som serverer dagens højdepunkt kl ca.12.
Giv Edvard besked på tlf 21911887 hvis du ikke kan komme.
Hilsen
Leif

Køge-Herfølge Jagtforening