Vi havde besøg af en velforberedt og charmerende dyrlæge, Mia Eklund, 
der fortalte om sin internationale erfaring og uddannelse, samt om sit virke 
i sin klinik, Eklund Akuvet, der har til huse i svansbjerg.
Mia må siges at være meget vidende om især akupunktur, som helbredende eller 
supplerende behandling af en lang række sygdomme eller skavanker, der kan ramme 
vores aktive hunde.
Akupunktur er bestemt ikke nogen ny opfindelse, men kan føres tilbage til Kina 
for 3000 år siden.

Nålene, eller i nogle tilfælde laserstrålerne, påvirker nervesystemet, 
og kan ophæve smertefulde blokeringer og bevirke bedre blodgennemstrømningen, 
og derigennem virke helbredende for en lang række lidelser.

Vi blev vist eksempler på smertebelastede hunde, der efter behandling igen 
kunne lege og bevæge sig frit, hvilket igen førte til nogle ekstra leveår.

Alt andet taget i betragtning, lyder en behandlingspris på ca. 1200 kr, 
nok heller ikke afskrækkende for de fleste, med erfaring i dyrlægeregninger og medicinpriser.
Der var god spørgelyst og mange kommentarer, fra de erfarne hundefolk i klubben, 
og jeg tror de fleste følte sig kompetent besvaret.
  

Mvh
Sten Sjølund
Køge-Herfølge Jagtforening