Den 8 april fortæller Thomas Kielgast om Hastrupskolen m.m.

De voksne mænd mødes til kaffe og basser kl 10.00.

Vi får besøg af byrådspolitiker Thomas Kielgast.

Thomas, som bor i Herfølge, har været medlem af Køge Byråd for SF i mange år. 

Thomas har i en årrække været leder af Hastrupskolen og vil gerne fortælle om udfordringerne og planerne for skolen.

Ole Hansen har hvervet som leverandør af dagens frokost.

Giv Ole besked på tel. 22905240 hvis du ikke kan komme.

Hilsen

Leif

Referat Seniorklubben 25. Marts, 2024

En stor del af klubbens medlemmer begav sig efter kaffen til Køge sydkyst, hvor vi blev modtaget af Nicolai og Emilie, der begge er ansatte i Lokal Bolig i Køge.

Der er gået 13 måneder siden vores sidste besøg, og byggefirmaet har ikke ligget på den lade side.

Den første blok er klar til indflytning til efteråret, Og Gyldenløve, som vi blev præsenteret for,kan indtages om godt et års tid.

Nicolai gav en afslappet  præsentation på  storskærm, og fortalte at salget prestigebyggeriet gik strygene . Der var overraskende nok, stor interesse for de store og dyre lejligheder, måske fordi en tilsvarende i hovedstaden ville koste det dobbelte.

I Gyldenløve findes lejligheder i alt fra 64 til 200 m2, med unikke indretninger, der i alle tilfælde har indtænkt sol- og lys indfald, samt store terrasser/altaner. Prisen på den store taglejlighed er steget med en million, siden vi besøgte stedet sidst, og er nu 19 mill.

Anslåede fællesudgifter pr. lejlighed er ca. 6000kr OM MÅNEDEN.

Men så har man også adgang til utallige faciliteter, såsom bageri, kontorhotel, padlebane, værksted ,café og burgerbar, daginstitution ,  restaurant, Health club, isbod, børnekontor og stranden ikke at forglemme.

Man lægger op til at hele byggeriet skal fungere som en by i byen, og regner med, at også andre borgere fra Køge vil finde faciliteterne attraktive.

Byggeriet er udført i kvalitetsmaterialer og facaderne med en bestandig og vedligeholdelsesfri overflade.

Man bestræber sig på at anvende bæredygtige materialer, hvilket må siges at være betryggende, Især for dem der bor i den nederste etager.

Vi kunne nok fornemme, at man ikke så det store køberpotentiale i en flok jægere som os, og jeg tvivler også på, at nogen af os ville føle os på den rette hylde i sådan et kompleks.

Men uhyre interessant var det at opleve, hvad det er der kan tiltrække en gruppe af vores befolkning. Ingen tvivl om det luksuriøse i at bo sådan et sted, men selv føler jeg mig mere tiltrukket af en pløjemark.

Vi fik alle udleveret et ideværk om byggeret Gyldenløve, som virkelig overflødiggør dette referat, men dette var så den korte udgave.

Alle ønskes en rigtig god påske!

   

Mvh

Sten Sjølund

Seniorerne skal se på byggeri på Søndre Havn den 25 marts.

På Søndre Havn opfører Pension Danmark et kæmpe byggeri i luksusklasse, med den flotteste udsigt over havn og bugt.

Byggeriet er nu godt i gang så det er tid til at vælge om du vil se på skibe i havnen eller badenymfer på stranden fra din nye bolig? 

Efter kaffen, kører vi til havnen, hvor jeg håber vi kan få kontakt til Lokalbolig som står for fremvisning. 

Jeg Leverer frokosten ca kl. 12.00

Giv besked i god tid på tlf. 40361401 hvis du ikke kommer.

Hilsen

Leif

Referat Seniorklubben 18. marts 2024

Vi havde besøg af fysioterapeut Brian T Andersen, der gav os en masse gode råd og mange af de gængse fordomme, et skud for boven.

Vi fik at vide, at vores kroppe kun var beregnet til at blive 45 år gamle, og at vi fra den alder var nødt til at imødegå aldringen med aktiv modstand.

Musklerne bliver simpelthen mindre og mere fedtfyldte med tiden. Mod dette virker kun styrketræning.(if you don’t use it, you lose it) Brian fortalte også, at smerte er individuel og 80% psykisk, og at træning aldrig gør situationen  værre.

Vi fik også at vide, at både kulhydrater, fedt og protein er nødvendigt brændstof, hvorefter vi med god samvittighed kastede os over den velsmagende pariserbøf, som Steen Hansen havde kreeret.

 

 

 

Mvh

Sten Sjølund

Køge-Herfølge Jagtforening