Referat fra d. 05.08.2024
23 af klubbens medlemmer mødte op til første træf efter sommerferien, øjensynligt uden me’n.
Dog var der et stort behov for at udveksle oplevelser, så tiden bare fløj afsted. Kaffen foregik i det gode vejr udendørs, men Kais velsmagende frokost kunne godt lokke folk indenfor.
Vi var ude at se det flotte arbejde, som Lars Bøgelund havde udført, med forhøjning af støjvoldene omkring lerduebanerne. Virkelig Beundringsværdig, hvad han kan udrette med sin maskine. I det hele taget, er vi i Seniorklubben fuld af beundring af, hvad Trine og Lars yder for foreningen. Vi ved udemærket godt, at mange andre er i sving , men de er bare outstanding og en stor gevinst for det frivillige arbejde.
Mvh
Sten Sjølund