Referat seniorklub 12. Februar 2024

Endnu en gang lykkedes det “team tønde”, at fremstille en kat med ni liv, som det dog til sidst lykkedes, at få ned på jorden igen efter hele 177 skud.

Befriende at deltage noget så fjollet, som at skyde en paptønde i smadder.

Så dukker drengerøvene op i os gamle knarke.

     

   

Mvh

Sten Sjølund

Seniorerne fejrer Fastelavn den 12 feb.

Efter den traditionelle start kl 10.00 med kaffe og basser overtager Kurt og Johannes det videre forløb. Tønden skal splintres og katten slippes fri.

Hvordan det skal gøres i år bliver spændende, men tag godt med tøj på, for det

 sker udendørs.

Fastelavnsfrokosten leveres af Jens ca. kl. 12.00-

Hvis du er forhindret i at komme, så giv besked så tidligt som muligt, til Jens på tlf 31421560.

Hilsen

Leif

Referat Seniorklubben 5. Februar 2024

Peter Vilstrup tog os med rundt på det 18 ha. store område, der omkranser klubhus og skydebane.
Vi fik fortalt om tilblivelsen af aftalen med Køge kommune, og om den geniale ide, det var ,invitere kommunalpolitikerne til møde før kommunevalget i 2015, og så efter valget, at holde dem op på deres løfter.
Vi skylder helt sikkert Peter en stor tak for hans strategiske evner.
Rundt ved de forskellige beplantninger, stier og pladser, fik vi fortalt om intensionerne og begrundelsen for de mange tiltag, og om hvilke forpligtigelser der følger med, med hensyn til vedligeholdelse.
Vi kunne også konstatere at alle vandhuller lever op til forventningerne.
At hundetræning har en stor plads i Peters hjerte, fremgik også med al tydelighed.
I det hele taget er der rigtig mange ting som både vi og Peter kan se tilbage på med stolthed, og som Peter har er stor del af æren for.
Vi afsluttede vores rundtur lige som regnen begyndte at trænge sig på, og kunne med velbehag indtage frokosten, som Steen Henzel stod for. Jeg har før skrevet, at jeg afholder mig fra madanmeldelse, men den sprøde flæskesvær, kan jeg ikke lade upåtalt.

 

 

Mvh
Sten Sjølund

Seniorerne fortæller om jagtsæsonens sidste oplevelser den 5 februar.

Vi mødes kl 10.00 til kaffe m.m, og fortæller de sidste jagtoplevelser.

Hvis vejret er fint er planen at gå en tur rundt om vores område som er ved at udvikle sig til et pragtfuldt naturområde med fast bestand af råvildt, fasaner,harer og agerhøns,

For øjeblikket er søerne et flot syn med høj vandstand, mens der andre steder har dannet sig nye søer og sumpområder.

Husk skifte – sko eller støvler.

Det er Steen Henzel som har den ære at levere frokosten.

Kontakt Steen  på 41305118 hvis du ikke har mulighed for at deltage.

Hilsen

Leif

Køge-Herfølge Jagtforening