Referat, Seniorklubben 12. Juni, 2023

Godt en snes medlemmer havde fundet vej til morgenkaffe i solskin og heraf deltog kun 11 i lerdueskydningen, mens andre havde travlt med andre gøremål, så som test af skudbillede på papirskive, samt forberedelse af sommerafslutningen og af frokosten.

Leif leverede en fin smagsoplevelse

med gode alternative råvare.

Referat Onsdag d. 31. maj 2023 var der indkaldt til ”Store Maledag” i seniorklubben.

Selv om det var onsdag og en 6 timers arbejdsdag, stillede hele 20 medlemmer op og ydede en rigtig stor indsats for bevarelse af faciliteterne.  Hele klubhuset fik en makeover, og det nybyggede hus til sporting blev malet første gang, i hvert fald så langt, som det indkøbte maling rakte.

Der blev brugt rigtig mange spande maling og træbeskyttelse, samt ordnet fliser rundt om klubhuset, og lagt en uhørt energi og arbejdsmoral for dagen. Rigtig godt gået!

Belønningen var heller ikke at kimse af. Der blev grillet nogle gode pølser og brød, samt serveret div. tilbehør.

Mvh

Sten Sjølund

Seniorerne træner haglskydning den 12 juni

Der er kaffe kl. 10.00 hvorefter vi deles i hold.

Udover skydning på bane forsøger vi at lave 2 stande hvor du kan teste din “hagler” ved skud mod en skive.  Du kan så se, om den patron, du foretrækker, rammer som forventet, samt spredningen af haglene. 

Der vil være en let frokost kl. ca. 12.30.

Giv besked, hvis ikke du kan komme, til mig på 40361401

Hilsen

Leif

Sommergrill.

Festudvalget bestående af Poul, Kai og Ove vil gerne have endelig besked om, hvem der kommer til grill den 19 juni ?

Ud over hyggeligt samvær vil vi blive udfordret med konkurrencer og meget andet.

Spisning ca. kl. 13.00 og egenbetaling ca. 50 kr.

Køge-Herfølge Jagtforening