Cafeteria nye retter på menuen

””Nye og velsmagende retter serveres nu i cafeteriet. Se billederne og få appetit – og endnu bedre – kom og smag.”

Friske rundstykker med ost/pålæg serveres stadig lørdag morgen/formiddag.”

Så er Junior skydning på plads

Så har vi endelig mulighed for at præsentere årets “set-up” for juniorskydningen. Årets skydninger bliver instrueret/trænet af Emil Pedersen, Jeppe Olsen der sammen med Bjarne Grøn vil være det faste team omkring de unge mennesker. Både Emil og Jeppe er begge dygtige skytter, med masser af konkurrence erfaringen på i DK og internationalt, så sammen med Bjarne’s lange erfaring er det håbet at vi kan medvirke til at udvikle mere på de unge mennesker. Det er ligeledes intentionen, at der over sæsonen også vil være dygtige gæsteinstruktører tilkoblet, som har en lang erfaring fra skydebanerne.

 

Det betyder også at deltagelsen på disse hold fremadrettet ikke vil være fast hver tirsdag men tværtimod vil være fastlagt for en periode af gangen, således at der både kan være træninger på tirsdage, torsdage og lørdage. Det forventes også at der vil være skydninger på andre baner, således at der opnås læring/træning fra disse.

 

Som noget nyt vil deltagelse på Juniorholdet være betinget af en betaling sommer og efterår, betalingen betyder at den enkelte skytte får udleveret sit eget skydekort hvor der kan købes lerduer/serier på alle åbningsdage til en reduceret pris. Dette koncept vil blive forklaret ved tilmelding til René 6133 0676 / lindegaard.olsen@gmail.com eller Trine Bøgelund 2972 8188 på kassserer@khjagt.info. Det vil ligeledes blive introduceret på introaften d. 18. april.

 

Prisen for at deltage er medlemmer af Køge-Herfølge Jagtforeningen kr. 100 / ikke medlemmer kr. 250.

 

De første 3 træninger bliver:

 

Tirsdag d. 18. april kl. 17 -19 ca. ( der vil gå 30 min med introduktion)

Tirsdag d. 25. april kl. 17 – 19 

Tirsdag d. 2. maj kl.  17- 19

 

/ René

Seniorerne skal til foredrag 17 april om stormfloden i Køge,

Vi mødes kl 10.00 til kaffe.

Det er Peter Aakjær og Erik Buch, begge tidligere ansatte som chefer i DMI, med bl.a ansvar for stormflodsvarsel og forskning.

Vi skal høre om stormfloden i Køge og måske en vurdering af hvad vi kan forvente af voldsomme vejrfænomener i fremtiden.

Poul Vestervang vil overraske med frokost ca kl.12.00.

Kontakt Poul på tel. 23208281 hvis du ikke kan komme. 

Hilsen

Leif  

Senior – Referat d. 27 marts 2023

27. marts 2023 –   Referat seniorklub 27. marts 2023

Seniorklubben besøgte Brian Conradsens Politihistoriske samling på Slimmingevej, nær Bjæverskov, hvor vi så, meget af det, politiet har anvendt gennem tiderne.

Brian startede i det små, med at samle model politibiler, men blev nærmest på grund af en misforståelse, sat i gang med en opgave på en full-size politibil.

Herefter gik det stærkt, og Brian fik ideen til den store samling han har i dag.

Han startede med at kontakte de to nærmeste naboer, for at høre deres mening om ideen og den øgede trafik det ville medføre. Og da begge synes det var en god ide, kunne han fortsætte opbygningen inden for snart sagt alt, der har haft med politiet at gøre.

Politiskilte, uniformer og ikke mindst biler fra rigtig mange årgange. Hver især med sin historie, der også er interessant at høre.

Ud over en lille indtægt fra de besøgende, nyder man også godt af at udleje tidstypiske rekvisitter til filmoptagelser, hvilket lokalerne også bar præg af, i form af filmplakater, bl.a. fra en række Olsen Bande film.

Ud for de forskellige biler, stod der hvilke film, den pågældende bil har medvirket i.

Brian og hans kone driver samlingen og en lille butik, men har også arbejde ved siden af.

Umiddelbart ville det være et interessant sted at besøge for grupper, foreninger og institutioner.

     

Mvh

Sten Sjølund

Senior – Referat d. 20 marts 2023

20. marts 2023 – Seniorklubben havde d. 20. marts besøg af naturfotograf Erik Skov Rasmussen, der viste os nogle af de fantastisk flotte fotografier, han havde taget på sine ture i naturen både i Danmark og på Færøerne, men også mange andre steder i verden.

Erik var oprindeligt uddannet typograf, fra dengang sætningen foregik med bly, men efter en årrække rykkede han over på den anden side af bordet, og blev arbejdsleder. Erik havde en ansvarsfuld stilling på Politikken, indtil han nåede pensionsalderen.

Fotograferingen kom til at optage mere og mere af Eriks fritid, og startede med hans passion for akvariefisk som han viste nogle farvestrålende billeder af.

Han har vundet flere priser for sine billeder, der efterhånden favner både fugle, fisk, pattedyr, blomster og insekter.

Vi fik fortalt om udviklingen indenfor kameraer, og vist nogle eksempler på det udstyr, der bruges i dag.

 Skarpheden på billederne er efterhånden helt utrolig,da man er helt oppe på 50 millioner pixels, og derfor i stand til at lave fotos af fugle i høj fart, og samtidig bevare skarpheden i billederne.

 

Mvh

Sten Sjølund

Køge-Herfølge Jagtforening