LM i Jagtskydning og Jæger Sporting.

DJ Køge-Herfølge har haft skytter til LM i Jagtskydning og Jæger Sporting.

Og det blev til flere fine placeringer😁

Jagtskydning –

Veteran

Guld til Jørgen Lykke Hansen

Sølv til Mogens Jensen

Junior

Bronze til Tobias Broløs

 

Jæger Sporting –

Veteran

Guld til Mogens Jensen

Junior

4 plads til Tobias Broløs efter omskydning om bronze

Senior referat d.17. april 2023

Bølgerne gik højt.

  1. april havde seniorklubben besøg af tidligere chef i DMI, Erik Buch, der fortalte om stormfloden d. 13. november 1872.

Vi fik en grundig indsigt i forholdene, der førte de store oversvømmelser i den sydøstlige del af landet, og især ramte Køge og Lolland Falster.

Stadsingeniør Ludvig August Colding indsamlede materiale, der dannede grundlag for de senere undersøgelser.

Den utrolig høje vandstand sammen med orkan og 10 meter høje bølger skabte meget store ødelæggelser.

En aftagende vind omkring midnat d. 12. november snød befolkningen, der tog det som et tegn på at faren var overstået. Man gik til køjs og vågnede senere brat til orkan og stormflod, der kostede 200 omkomne og over 250 sejlskibe.

I Køge var det kun torvet og etmindre området nord herfor, der gik fri.

Vi fik fortalt om redningsaktioner og heltedåd, samt om at staten ikke ville hjælpe de nødlidende.

Til gengæld blev der startet en landsindsamling, der indsamlede, hvad der i dag ville

svare til 2 mia. kr.

 Midlerne blev fordelt til de værdigt trængende, og ikke til dem, som man skønnede, kunne klare sig selv.

Den højeste registrerede vandstand var dog 112 år tidligere, i 1760, hvor vandet stod en halv meter højere.Den hidtil sidste oversvømmelse fandt sted i 2017, men her var det nærmest vindstille, så man undgik de store ødelæggelser.Erik Buch fortalte også, at selv om man levede op til klimamålene, ville vandstanden være steget med 50 cm. i år 2100, og med 50 cm. yderligere, hvis man ingenting gjorde.

En fortælling, der gav stof til eftertanke.

 

Mvh Sten Sjølund

Første maj fejrer seniorerne 10 års jubilæum.

Vi fejrer 10 gode år med ca. 400 møder med mange oplevelser og godt samvær.

Vi mødes kl. 09.30 i Vallø Golfklub, Køgevej 87, Store Tårnby, 4600 Køge.

Kaj, Poul og Ove har sat et spændende program sammen, og der er både udfordringer og god mad.

Husk udetøj da noget af programmet foregår udendørs.

Vi forventer at slutte sidst på eftermiddagen?

Hilsen

Leif

Senior referat d. 3 April-23

Referat seniorklubben 3. april 2023.

Der var kaldt til arbejdsdag, og det flotte vejr fik alle til at gi` den en ekstra skalle, på flere forskellige fronter.

Blandt meget andet fik Klubhuset  vasket vinduer og fliserne omkring befriet for ukrudt.

Ude i terrænet blev der tyndet ud i bevoksningen, og omkring det lille vandhul, blev der fjernet en del træer, hvilket gav lys og et helt andet indtryk af søen.

Mange grene blev transporteret til bål området, og stammer og andet brugbart træ venter på afhentning.

Helt igennem en effektiv formiddag, der blev belønnet med Mogens`s ”Fedtemadder”

     

Mvh og god påske til alle.

Sten Sjølund

Køge-Herfølge Jagtforening