Referat Seniorklubben 26. Januar 2026

Klubben havde besøg af sognepræst, Mads Jacob Iversen fra Hårlev, der virkelig formåede 
at sætte en debat i gang, om nogle meget store emner, som de fleste af os har en mening om.
Under overskrifterne :”Mål, middel og mission”
fortalt han om sine tanker om dødsstraf, aktiv dødshjælp og det at slå ihjel, 
samt ansvaret for det, at tage et liv, hvilket mange af os tilkendegav vores holdning til.
Vi fik også fortalt, hvad der var årsagen til hans idé til at afholde en hundegudstjeneste, 
der fandt sted d.17. januar , på Skt.antonius dag, som han mener er for alle dyr, 
der har Skt.antonius som skytshelgen.
Han afslørede en liberal holdning til kirkens traditioner med budskabet: 
“lad falde hvad ikke kan stå “,og ville gerne møde folk, der hvor de var, i stedet for 
at forvente dem i kirken hver søndag.

En tanke, klubben nød godt af, på det tankevækkende og inspirerende møde, 
som nok rokkede lidt ved de flestes opfattelse af en sognepræst.
Peter lagde navn til dagens frokost, og Helle sørgede for varm leverpostej 
og lune frikadeller, samt kyllingesalat til dem (den) der ikke spiser ost 😊

Mvh
Sten Sjølund

Seniorerne får besøg af præst Mads Jacob Iversen den 26 jan.

Vi mødes kl. 10.00 til kaffe og kage.
Efter blandt andet at have oplevet Mads ved Jagt Gudstjenesten i Hårlev Kirke har Sten Sjølund inviteret ham til frit at fortælle om sit liv og bevæggrunde for at blive præst og de oplevelser dette medfører.
Der er ikke krav om medlemskab af folkekirken for at deltage, alle er velkommen?
Det er Peter, der har påtaget sig det tunge ansvar at levere dagens frokost ca. kl. 12.00
Kontakt Peter på tlf. 21244464 hvis du ikke kommer.
Hilsen
Leif

Referat Seniorklubben 19. Januar 2026

Med afgang fra klubhuset kl.10 begav godt halvdelen af klubbens medlemmer sig mod det industriområde i Greve,
der huser firmaet Jagt Jakt.
Her mødte vi de medlemmer, der kunne se en fordel i at køre direkte, så vi endte med at være 18,
der fik fornøjelsen af besøget.
For mig, der ikke kendte til butikken, og forhåbentlig for mange andre, var det en stor oplevelse at se så meget
forskelligartet jagtudstyr samlet på et sted.
Lasse, der er indehaver, bød velkommen og gav os god tid til at gå rundt og se på herlighederne,
før vi samledes i mødelokalet og fik fortællingen om firmaets start på Amager, og senere udvikling i Greve.
Lasse valgte herefter at koncentrere sig om vildsvinejagt, som han nærmest må siges, at være ekspert i.
Vi fik mange spændende beretninger og endnu flere velbegrundede gode råd, om hvordan den jagtform gribes an.
Bl.a. rådede han til at lave pakkelister for mad, beklædning og jagtudstyr, så man ikke ender i en mangelsituation
langt fra indkøbsmulighederne.
Man fik virkelig indtryk af en jæger, der vidste hvad han talte om.
Efterfølgende var der igen mulighed for, at lade sig friste i butikken, hvilket også lykkedes for en del medlemmer.
Det resulterede i en lidt sen ankomst tilbage i klubhuset, hvor Bjarne med hjælpere ventede med en dejlig frokost bl.a.
indeholdende stegt elglever m. sovs og bløde løg. Det var vi mange, der godt kunne lide.
 
Mvh
Sten Sjølund

Seniorerne skal besøge JagtJakt i Greve den19 feb

Torben Johansen har arrangeret dagens oplevelse.
Vi kører kl 10.00 fra klubhuset til Agenavej 39C, 2670 Greve og møder ejeren Lasse som vil vise os hvad butikken kan præstere.
Lasse giver en kop kaffe og vi medbringer basser.
Der er rigtig mange gode tilbud i forretningen for øjeblikket, så hvis du mangler jagtudstyr, er der mulighed for at gøre en god handel.
Bjarne har den udsøgte fornøjelse at servere frokosten ca kl 12.30.
Giv Bjarne besked hurtigst muligt, hvis du ikke kan komme på tlf 40257354.
Hilsen
Leif

Generalforsamling 2026

Onsdag den 25 februar 2026 kl. 19.00
Dagsorden i henhold til vedtægterne.
Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal indsendes til Formanden senest 2 uger inden generalforsamlingens afholdelse.
Medlemmer som ønsker Årstegn, skal meddele til Kasserer senest 3 uger før.
Der vil igen blive serveret mad før Generalforsamling starter fra kl 18.00-18.45
Hvis du ønsker spisning, kræver det tilmelding til bespisning senest Søndag d. 22/2-2026
tilmelding til kasserer@khjagt.info eller SMS 29728188

Referat Seniorklubben 12. Januar 2026

Hoved parten af klubbens medlemmer mødte op til et koldt klubhus, og beholdt overtøjet på,
mens man med varmeblæsere og andre kneb prøvede at få temperaturen op på et tåleligt niveau.
Det lykkedes til en vis grad (17), og snakken gik som sædvanligt godt over bordet. 
Så godt, at der ikke blev tid til de varslede livsfortællinger.
Heldigvis er vi alle vant til uforudsete handlinger, og til at klæde os på til forskelligt vejr.
Jess stod for en velsmagende frokost og jeg selv måtte af med en gang fødselsdagsbajere😊
 
Mvh
Sten Sjølund
 
Køge-Herfølge Jagtforening