Sommerhilsen

Kære medlemmer, gæster i foreninger og brugere af det grønne område .

Sommeren er over os, det betyder at jagtforeningen/skydebanen også holder en velfortjent ferie i juli måneden.

Klubbens aktiviteter er derfor også begrænset i denne periode, der vil stadig være en del hundetræning på terrænet.

I kan allerede nu sætte kryds i kalenderen 2. august hvor vi igen åbner skydebanen.

Og til alle vores medlemmer der anvender skydebanen er årets klubmesterskab søndag d. 31. august 2025.

Vi forventer også at kunne afholde nogle aftener med spændende foredrag og god mad.

I ønskes alle til rigtig god sommer, men specielt en “KÆMPE TAK”, til alle jer der har bidraget til de allerede afholdte skydninger, hundetræning, grundlovsdag – cafeterievagter og de øvrige opgaver om de er udført af udvalg eller enkelt personer.

/ Formanden

Seniorerne tager på sommerudflugt til Egholm Slot den 30 juni

Vi mødes ved klubhuset i god tid, så vi er klar til at køre kl 09.00.
Vi kører samlet, de ca. 50 km, og skal dertil bruge 6 biler. Er der nogen som melder sig?
Adressen er Egholm Slot,Trehøjevej 45, 4070 Kirke Hyllinge
Egholm Slot ejes af familien Falck, der har en samling af historiske brand og redningsmateriel, mindeværdige genstande fra besættelsen og desuden en omfattende jagtudstilling.
Det er Ole Falck, tidligere ejer af Borgergården , Salbyvej i Køge som i et langt liv har samlet effekterne på museet.
Vi har bestilt en guidet rundtur på museet, og hvis det er muligt vil Ole Falck selv fortælle om jagtafdelingen.
Vi er blevet budt på kaffe ved ankomsten og medbringer selv basserne,
Efter rundvisningen har vi lånt en grill og Poul vil stå for tilberedning af vildsvinepølser med tilbehør som vi spiser i parken
Vi har flere fødselarer som har lovet at medbringe drikkevarer.
Budgettet er stramt og et eventuelt minus på kontoen bliver dækket af kassen hvor kasserer har lovet kredit.
Vi forventer at være hjemme i Herfølge sidst på eftermiddagen.
Hvis du ikke kan deltage på turen, så giv snarest besked til mig på 40361401 da der skal gives besked til slottet.

Hilsen
Leif

Referat Seniorklubben 16. Juni 2025

Da vi i efteråret havde besøg af Mogens Worre Jensen, der fortalte om sig selv 
og stillingen som overforvalter på Vallø gods, fik vi samtidig en invitation til 
et besøg på hjemmeadressen i Himlingøje.
Dette besøg fandt sted i mandags, hvor June og Mogens tog imod med kaffe og the 
i det fri.
Her fik vi fortalt om parrets travle pensionisttilværelse, der omfattede opstaldning, 
udvælgelse og avl af heste til både dressur, spring og en enkelt til væddeløb.
Vi fik et indblik i, hvilke redskaber man har til rådighed, når man vil fremavle 
helt bestemte egenskaber. Avlsmaterialet er simpelthen indexeret, så man kan vælge 
den hingst, der fremmer det man gerne vil opnå. 
De har selv 10 hopper og June insiminerer selv.
Der ud over har man et stort antal heste på betalt ophold i forskellige aftaler.
Natalie til hest viste de mange gangarter i ridehallen.
Hun rider og træner hestene 30 minutter hver dag, efter de er varmet op i 
ca. 20 min. I en moderne motoriseret hesteomgang.
Vi talte også med en rytter der har sin hest opstaldet, og fik at vide at det koster 
ca.. 4000kr om måneden at holde hest.
Mogens, der er dommer og ekspert i exteriørbedømmelse viste hvilke kriterier en hest 
skal bedømmes på.
Vi fik endnu en gang indtryk af, at alt bliver gjort med perfektion, og intet overladt
 til tilfældighederne hos familien Worre.

Vel hjemme i klubhuset serverede Henning frokosten, der ud over standard 
sild og ost også bød på velsmagende vildsvinefrikardeller.
  
  
Mvh 
Sten Sjølund 

Spaniel Træning opstart 1-2 juli

Spaniel træning

Opstart 1 juli Hvalpe hold – Grundtræning & Lydighed

Opstart 2 Juli Hvalpeforsætter  – Jagttræning 

Holdene kører henover Juli – August ifølge aftale med trænerne.

Tilmelding til kasserer@khjagt.info  – Navn- hundens navn- alder – hold

Som noget nyt vi afprøver tilmelding på dette.     khjagt.nemtilmeld.dk

 

 

Køge-Herfølge Jagtforening