Referat Seniorklubben 13.januar 2025
Klubben havde besøg af schweisshundefører Henrik Hansen, der indviede os i utroligt mange ting omkring sit virke som indehaver af en sporhund.
Henrik gik på pension i 2023 efter et arbejdsliv som flymekaniker og leder, der havde givet ham rigtig mange oplevelser rundt omkring i forskellige lufthavne og mange betroede opgaver.
Vi fik et indtryk af, at den grundighed det kræver at være flymekaniker, også er hans varemærke i hundearbejdet.
Henrik fortalte at hans nuværende hund er af racen Bayersk bjergschweisshund, der udmærker sig ved lav vægt og en ekstrem god lugtesans.
Vi hørte om hundenes forberedelse til sporhund, der starter dag 1, med vildtblod i modermælken og duft af bestemte vildtarter i omgivelserne.
Hundene er i stand til at skelne mellem forskellige individer af samme art, hvis spor krydser hinanden.
Med andre ord følger de det spor, de er sat på, uanset hvad der ellers dukker op gennem en eftersøgning.
Henrik kommer ikke med løftede pegefingre, når han kommer ud til en eftersøgning, men har brug for at vide alt, hvad der er gået forud, for at give hunden de rigtige informationer. Hunden er herefter stort set selv i stand til at foretage en sporing. Med hjælp af gps og lys lader sig gøre at følge hunden, hvilket ellers ville have været en næsten uoverkommelig opgave.
Man skal aldrig sætte hunden på en opgave, der ikke er blevet trænet i forvejen .
I det forgangne år havde Henrik deltaget i omkring 300 eftersøgninger ligeligt fordelt på anskydninger og påkørsler.
På landsplan var der sidste år foretaget over 7000 eftersøgninger, og vi fik de succes procenten på eftersøgninger i de forskellige typer anskydninger med hagl, kugle og pil.
Sidstnævnte har den ulempe at sætte blodspor fra overfladiske snit, der ikke nødvendigvis er farlige for dyret.
Henrik ser ikke noget problem i at udfase blykuglerne og er heller ikke fortaler for forbud mod anvendelse af hagl til rådyr. Opgaven ligger i at kende begrænsningerne og rette sig efter dem.
Vi hørte om de ekstreme opgaver hundene skal løse for at opnå godkendelse. Prøver, som Henriks hund alle har bestået, og som har betydet hans placering på det svenske landshold for sporhunde, og bl.a. ført til en sejr over det norske hold.
At svenske søer er mindre klare, har medvirket til nødvendigheden af “vandhunde” til at spore under vand. Her er det nødvendig at kende strømforhold, så man kan regne ud hvorfra færden stammer.
Alt dette og meget, meget mere gjorde Henriks foredrag til et af de mest interessant jeg har hørt.
Dagen blev fuldendt af Ole Hansen , der stod for
den kulinariske afslutning.
Mvh
Sten Sjølund
