af KHJagt Admin | 2 februar, 2025 | Aktiviteter
Vi fortsætter med de spændende livshistorier, når vi er færdige med kaffe og basser samt ugens jagthistorier.
Det er Ole Pedersen, der har æren af at servere dagens frokost kl 12.00.
Giv Ole besked hvis du ikke kommer på tlf. 21431352
Hilsen
Leif
af KHJagt Admin | 2 februar, 2025 | Aktiviteter
Vi havde for en gangs skyld ingen indlægsholder til mødet , hvilket gav plads til en livlig og hyggelig snak over bordene. Dog genoptog vi medlemmernes fortælling af deres livsforløb.
Det er altid super interessant at høre om alle de oplevelser og strabadser de forskellige har oplevet . Kjelds fortælling var ingen undtagelse, men som sædvanligt refereres der ikke fra disse meget personlige fortællinger.
Torben Johansen stod for dagens højdepunkt, der bl. a. bestod af gule ærter med sprængt nakke.
af KHJagt Admin | 25 januar, 2025 | Aktiviteter
På nuværende tidspunkt er der ingen aftaler om foredragsholdere. Men et par stykker har lovet at give hurtigt svar. så måske får vi underholdning. Ellers klarer vi det vel selv?
Torben Johansen sørger for dagens højdepunkt, maden, som serveres ca kl 12.00
Kontakt Torben på tlf 23329121 hvis du ikke kommer.
af KHJagt Admin | 25 januar, 2025 | Aktiviteter
Tidligere typograf og nuværende pensionist og naturfotograf Erik Skov Rasmussen, gæstede klubben og fortalte om tilblivelsen af de mange fantastiske billeder han har taget siden vi sidst havde besøg af ham.
Vi startede i nærområdet , hvor mosehornuglen ved Comwell og Vallø Camping havde stået, eller rettere fløjet model til en hel serie af stemningsfyldte skarpe billeder.
Eriks yndlinge er forståelig nok vandrefalkene på Stevns klint. Disse fascinerende flyvere har gennem de seneste årtier indtaget klinten og de redemuligheder den byder på, og har næsten vænnet sig til fotografens nærvær, hvilket har resulteret i nogle både skarpe og unikke billeder.
To ture til Afrika har resulteret i mange specielle oplevelser og et hav af farverige billeder.
Vi så ørne, isfugle og næsehornsfugle fra Kenya, hvorfra der også var billeder af gazeller, bøfler, elefanter, løver, guldsjakaler og aber. Sidst nævnte fungerede effektivt som afryddere på nogle af spisestederne , omend de nogle gange var lidt for tidligt på færde.
Den sidst tur Erik og hans kone har været på gik til Gambia, der med sine 10.000 km2 er Afrikas mindste land. Ikke desto mindre byder landet på en overvældende mængde af fugle og dyr i alle afskygninger. Et sandt eldorado for en naturfotograf.
Hoteller og rejseselskab var der til gengæld ikke mange roser til, men det har tilsyneladende ikke ødelagt oplevelsen, som vi fik et lille indblik i , ved Eriks humoristiske beretninger.
Leif stod for den velsmagende frokost.
Mvh
Sten Sjølund
af KHJagt Admin | 20 januar, 2025 | Aktiviteter
Onsdag den 5 februar 2025 kl. 19.00
Dagsorden i henhold til vedtægterne.
Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal indsendes til Formanden senest 2 uger inden generalforsamlingens afholdelse.
Medlemmer som ønsker Årstegn, skal meddele til Kasserer senest 3 uger før.
Der vil igen blive serveret mad før Generalforsamling starter fra kl 18.00-18.45
Hvis du ønsker spisning, kræver det tilmelding til bespisning senest mandag d. 3/2-2025
tilmelding til kasserer@khjagt.info eller SMS 29728188
af KHJagt Admin | 16 januar, 2025 | Aktiviteter
Vi mødes kl 10.00 til kaffe og kage
Erik har siden vi sidst havde besøg af ham været rundt i verden og optaget mange fantastiske billeder som han vil vise os.
Jeg leverer frokosten ca kl 12.00 så giv besked på tlf 40361401 hvis du ikke kan komme.
Hilsen
Leif