Riffelskydning for Voksne Mænd den 22 april kl 13.00

Vi mødes i klubhuset, hvor Torben Jensen serverer frokosten, før vi samlet kører til Skalstrup. Skydningen starter officielt kl 16.00, men vi håber at komme til tidligere.

 Husk besked til Torben på tlf. 40152646 hvis du ikke kan komme.

Det vil sikkert være relevant for mange at indskyde med blyfri ammunition samt træne før bukkejagten.

Prisen for skydningen er 80 kr. som betales før vi forlader Herfølge.

Husk jagttegn,våbentilladelse, høreværn og stol.

Hilsen

Leif

15 april er der arbejdsdag for Voksne Mænd.

Der er kaffe med brød kl 10.00.

Steen Hentzel og Peter har planerne klar for dagens aktiviteter.

Der kan være tale om maling af skydehuse, vinduespudsning, oprydning i skovene, færdiggørelse af lågerne i skydehusene og meget andet.

Der bliver brug for trailere og motorsave og andet værktøj. 

Henning Andersen (som har byttet maddag) leverer frokosten ca kl. 13.00.

 

Bemærk at riffelskydning den 22 april kan blive rykket til om eftermiddagen. Nærmere info næste uge. 

Hilsen

Leif 

Referat Seniorklubben 8. April 2024

For de af os, der havde frygtet et frelst, farvet politisk indlæg , blev Thomas Kielgasts besøg en rigtig positiv overraskelse .

Vi mødte en oplagt målsøgende virksomhedsleder, der gennem en indstats i 21 år, har ført sin virksomhed frem til en nærmest ideel status.

At virksomheden er Hastrup Skolen, der er beliggende i en meget blandet bebyggelse, gør ikke resultatet mindre beundringsværdigt.

 

Thomas gennemgik de punkter, der efter hans mening betyder mest, for at få succes i en skole med 600 børn med forskellig baggrund.

Han gav eksempler på håndteringen af mange forskellige situationer, og frem for alt, gav han os gamle skeptikere en tro på, at det kan lade sig gøre at drive en folkeskole i dagens Danmark.

 

Thomas er efter min mening et godt eksempel på, at uanset uddannelse og politisk overbevisning, er det mennesket bag, der betyder noget.

 

Den kulinariske oplevelse blev leveret af Ole Hansen, der efterfølgende stillede det evigt tilbagevendende spørgsmål: Hvor meget mad skal man lave.

Jeg tror ikke rigtig nogen af os kan svare, for man er altid bange for at lave for lidt, og får næsten altid lavet for meget.

Jeg skriver selv mængderne ned, for at have et pejlemærke til næste gang.

 

Mvh

Sten Sjølund

Den 8 april fortæller Thomas Kielgast om Hastrupskolen m.m.

De voksne mænd mødes til kaffe og basser kl 10.00.

Vi får besøg af byrådspolitiker Thomas Kielgast.

Thomas, som bor i Herfølge, har været medlem af Køge Byråd for SF i mange år. 

Thomas har i en årrække været leder af Hastrupskolen og vil gerne fortælle om udfordringerne og planerne for skolen.

Ole Hansen har hvervet som leverandør af dagens frokost.

Giv Ole besked på tel. 22905240 hvis du ikke kan komme.

Hilsen

Leif

Referat Seniorklubben 25. Marts, 2024

En stor del af klubbens medlemmer begav sig efter kaffen til Køge sydkyst, hvor vi blev modtaget af Nicolai og Emilie, der begge er ansatte i Lokal Bolig i Køge.

Der er gået 13 måneder siden vores sidste besøg, og byggefirmaet har ikke ligget på den lade side.

Den første blok er klar til indflytning til efteråret, Og Gyldenløve, som vi blev præsenteret for,kan indtages om godt et års tid.

Nicolai gav en afslappet  præsentation på  storskærm, og fortalte at salget prestigebyggeriet gik strygene . Der var overraskende nok, stor interesse for de store og dyre lejligheder, måske fordi en tilsvarende i hovedstaden ville koste det dobbelte.

I Gyldenløve findes lejligheder i alt fra 64 til 200 m2, med unikke indretninger, der i alle tilfælde har indtænkt sol- og lys indfald, samt store terrasser/altaner. Prisen på den store taglejlighed er steget med en million, siden vi besøgte stedet sidst, og er nu 19 mill.

Anslåede fællesudgifter pr. lejlighed er ca. 6000kr OM MÅNEDEN.

Men så har man også adgang til utallige faciliteter, såsom bageri, kontorhotel, padlebane, værksted ,café og burgerbar, daginstitution ,  restaurant, Health club, isbod, børnekontor og stranden ikke at forglemme.

Man lægger op til at hele byggeriet skal fungere som en by i byen, og regner med, at også andre borgere fra Køge vil finde faciliteterne attraktive.

Byggeriet er udført i kvalitetsmaterialer og facaderne med en bestandig og vedligeholdelsesfri overflade.

Man bestræber sig på at anvende bæredygtige materialer, hvilket må siges at være betryggende, Især for dem der bor i den nederste etager.

Vi kunne nok fornemme, at man ikke så det store køberpotentiale i en flok jægere som os, og jeg tvivler også på, at nogen af os ville føle os på den rette hylde i sådan et kompleks.

Men uhyre interessant var det at opleve, hvad det er der kan tiltrække en gruppe af vores befolkning. Ingen tvivl om det luksuriøse i at bo sådan et sted, men selv føler jeg mig mere tiltrukket af en pløjemark.

Vi fik alle udleveret et ideværk om byggeret Gyldenløve, som virkelig overflødiggør dette referat, men dette var så den korte udgave.

Alle ønskes en rigtig god påske!

   

Mvh

Sten Sjølund

Køge-Herfølge Jagtforening