af KHJagt Admin | 16 februar, 2023 | Aktiviteter
Seniorklubben d. 13. februar 23.
Vi besøgte Lokalboligs showroom på søndre havn, hvor Kenn Riel og Nicolai Brikner fortalte om det enorme projekt, ”Søndre Kyst” med over 500 ejerlejligheder, som man er startet på.
Hele herligheden omfatter fem byggerier, hver især navngivet efter skibsfund i området.
”Postillionen” som er det første byggeri, er allerede i salg, og i hele byggeriet varierer priserne fra 2,2 mill. til 18 mill, alt efter kvadratmeter, beliggenhed og udstyrsniveau.
Kenn fortalte at byggeriet udføres i højeste kvalitet og at ”Pension Danmark” står bag, hvilket kan tages som en garanti for, at det gennemføres.
Markedsudviklingen har allerede ført til en prisstigning på 110 mill.kr. og hvis man regner gennemsnitsprisen på lejlighederne til ca. 3,5 mill, vil den samlede salgssum blive omkring 1,75 milliarder.
Der bliver mange faciliteter knyttet til boligkomplekset, og også en del som alle borgere kan drage nytte af.
Af de mange parkeringspladser under byggeriet vil 80 være med elladestandere.
I hver opgang kan man se informationsskærme, ligesom vi så mange eksempler på smarte indretninger i de enkelte lejligheder. Alt sammen synliggjort på store skærme. Virkelig smart måde at informere på.
Et spørgsmål om, hvor man kunne ordne sit nedlagte vildt, kom dog bag på ejendomsmægleren, som ellers kunne svare på det meste.
Han mente også, at kunne love, at der ikke kom yderligere byggeri foran projektet, så man ikke risikerede samme skæbne som det bagvedliggende byggeri, der får panoramaudsigten delvis ødelagt af det aktuelle byggeri.
Tilbage i klubhuset kunne vi byde velkommen til 4 nye medlemmer: Hubertus, Kurt, Steen og Uffe, der havde vidt forskellige tilgang til jagten.
Hundetræning, jagtarrangør, fasanopdræt og nyjæger under uddannelse, var hvad vore nye medlemmer dækker over. VELKOMMEN til dem.
Jeg kan oplyse, at de billeder der følger med referaterne, kan findes, hvis man i hjemmesidens søgefelt skriver ”Galleri”
Mvh
Sten Sjølund
Seniorerne skyder katten at tønden den 20 februar.
Vi mødes til kaffe og fastelavnsboller kl – 10.00.
Kurt og Johannes har en plan – Vi skyder katten af tønden.
I skal ikke have gevær og patroner med, men i skal huske høreværn.
Det er Peter der vil overraske med frokost kl ca.12.00.
Giv besked på tlf. 21244464 hvis du ikke kan komme
Hilsen
Leif
af KHJagt Admin | 15 februar, 2023 | Aktiviteter, Nyheder
Køge-Herfølge Jagtforening tilbyder haglprøvetræning på følgende datoer;
15- 08 – 26
22- 08 – 26
29- 08- 26
05- 09 – 26
12- 09- 26
Mødetid kl. 13.30, vi skyder til kl. 16.00.
Pris medlemmer 150 kr. ikke medlemmer 200 kr, prisen er pr. gang og dækker instruktion, lerduer og 25 patroner.
Tilmelding til Trine KUN sms 29728188, senest dagen før kl. 13.00
Der kan kun deltages ved tilmelding
af KHJagt Admin | 14 februar, 2023 | Aktiviteter
Vi mangler frivillige til at indgå i korpset af flugtskydningsinstruktører i KH Jagt. Kunne du tænke dig at være en del af holdet, så betaler vi uddannelsen.
Hvis du er interesseret, så ring og tag en snak med Rene på tlf. 61330676 eller Poul på tlf. 23208281
OBS. Der vil løbende være mulighed for at deltage på instruktøruddannelsen i takt med at de udbydes.
af KHJagt Admin | 10 februar, 2023 | Aktiviteter
Referat fra Seniorklubbens besøg på Godthåbsgården d. 6. feb. 23.
Gårdens ejer, Jess Bang From, fortalte om de to grene, han havde valgt at gøre til sin levevej.
Konsulent virksomheden, der efter forskellige tilløb, samarbejdspartnere og brud med landboforeningen, har ført til den nuværende skikkelse, ”From Agro”.
Jess rådgiver ca. 80 andre landbrug, med bl.a. den 5årige agronomuddannelse og sit eget landbrug, som baggrund.
Blandt meget andet, udfyldes der på nuværende årstid en masse forskellige ansøgningsskemaer til div. ordninger.
Den enkelte landmand vælger selv, hvor meget af arbejdet han selv vil stå for, og hvad konsulenten tager sig af. Vigtigst er det, at der ikke opstår fejl i ansøgningerne, da det kan resultere i store økonomiske konsekvenser.
Ellers består rådgivningen i at følge årets gang og afgrødernes udvikling, så eventuelle behandlinger udføres rettidigt.
I sit eget landbrug har Jess et meget alsidigt afgrødevalg, hvor sædskifte gevinster og udbyttesikkerhed vægter tungt.
Der drives, sammen med den ene af døtrene, 322 ha. og ifølge Jess regner man alt under 6% udvidelse/år for stilstand eller tilbagegang. Godthåbsgården var oprindeligt på 50 ha.
Vi så den enorme maskinpark, det kræver at drive en sådan bedrift, og fik et indblik I de tilsvarende omkostninger det medfølger. Jess svarede beredvilligt på de mange spørgsmål klubbens medlemmer kunne stille.
I høsten fik man hjælp af en skolelærer, der, meget passende, for det meste havde tid om eftermiddagen.
Udover at passe markerne optimalt, kræver det også godt købmandskab, at drive gården. Især inden for det sidste år har forskellen på succes og fiasko ligget i timingen . Store udsving i prisen på snart sagt alt, har gjort kendskab til markedets udvikling utrolig vigtig. På Godhåbdgården har tidligt køb af gødning været af rigtig stor betydning for bundlinjen.
Også i det erhverv er det sommetider en fordel at være hurtig på aftrækkeren.
Mvh
Sten
seniorerne mødes 13 jan og skal besøge LokalBoligs showroom på søndre havn.
Vi kører samlet fra klubhuset kl 10.00 til Søndre Molevej 18. 4600 Køge, hvor LokalBolig har deres pavillon yderst for enden af byggepladsen. Vi møder ejeren af LokalBolig, Kenn Riel, som vil give en kop kaffe, og fortælle om det spændende byggeri med den helt fantastiske udsigt.
Erik har fornøjelsen af at servere frokosten ca. 12.15 i klubhuset. Husk at give Erik besked på tlf.31766733 hvis du ikke kommer.
Hilsen
Leif
af KHJagt Admin | 7 februar, 2023 | Aktiviteter
Vi prøver noget nyt og går i køkkenet og “kokkererer” en 3 retters menu. Du tilmelder blot dig og eventuelt påhæng til en hyggelig aften med god mad og hygge. Det vil være kl 18.30, og vil koste 200 kr. – Drikkevarer købes særskilt. Retterne vil primært bestå af vildt! såfremt du har eventuelle allegier, kan kontakte René på forhånd om der kan tages hensyn til dette. Tilmelding på lindegaard.olsen@gmail.com eller opslaget i klubhuset (max 30 deltagere) Arrangementet er forbeholdt medlemmer af foreningen og deres påhæng!
Der kan tilmeldes til d. 24 februar og den 24. marts, fristen er den 20 feb/marts.
af KHJagt Admin | 7 februar, 2023 | Aktiviteter
Så kom dagen for starten af hundetræningen Søndag 5/2 .
Vi holdt et lille formøde ,hvor hundetrænerne samlede op på deres hold,
det viste sig at vi måtte dele basis 1 op så der bliver 2 hold ,
og alle 5 hold er fyldt op,der er tilmeldt 40 hunde det er meget positivt.
René sagde velkommen,og fordelte holdene ,det gik meget hurtigt, så træningen kom hurtigt i gang,
der var god stemning, det viste sig at alle hundeførere var motiveret til at modtage input,
har fået værktøjer med til hjemmetræningen,det er meget vigtigt at der bliver trænet hjemme,
for at hundetrænerne kan se hvor de skal sætte ind med nye input.
Det var en rigtig god dag og vi ser frem til nogle rigtig gode og givende træninger de resterende 7 søndage. VEL MØDT
Mvh Steen