Herfølge d. 17 august 2020.

Køge-Herfølge Jagtforening har fået doneret et rigtig flot Fürst-Pless jagthorn af Lise Nielsen, St. Salby. Lise var gift med Jens Erik Nielsen, som har været medlem af blæsergruppen i mange år, også helt tilbage i 1997 hvor gruppen vandt forbundsmesterskabet.

Jens Erik døde desværre alt for tidligt her i starten af juni måned, 73 år gammel. Jens Erik blev for en del år siden ramt af en alvorlig lungesygdom, og har derfor ikke været aktiv i blæsergruppen i en del år. Undertegnede husker stadig de jule og sommerafslutninger, hvor bland andet Lise og Jens Erik stillede deres hus til rådighed.

Blæsergruppen er utrolig beæret over, at Lise ville betænke gruppen dette fine jagthorn, som vi nu kan stile til rådighed til en nybegynder, som kunne tænke sig, at prøve kræfter med jagthornsblæsningen.

På vegne af jagthornsgruppen

Johannes Nielsen.

Køge-Herfølge Jagtforening