Hjælpere til drivjagt søges

Skytten på Svenstrup, som I måske husker, fra det foredrag han holdt i klubben i vinter, har spurgt undertegnede, om ikke vi kan stille med nogle hjælpere til diverse fasanjagter.

Jagten foregår typisk på den måde, at man i såten starter med at drive fuglene ind i et område ved hjælp af drivende hunde og hjælpere og herefter fremad i den retning hvor skytterne står, og umiddelbart før skytterne står en række hjælpere, hvis opgave det er at få fuglene på vingerne, således at skytterne kan få skud til nogle høje fasaner. I nærheden og bagved skytterne står så apportørerne med de apporterede hunde, og samler vildtet op.

På selve dagen mødes man som regel på godset kl. 8 til morgenmad. Så bliver man kørt ud til de respektive såter, og til middag er vi tilbage til frokost, herefter er vi ude til de sidste såter om eftermiddagen, og slutter af med parade og eftermiddagskaffe, kage og måske et glas portvin.
Tidspunktet man slutter af på er afhængig af hvor mange fugle, der skal skydes og hvornår solen går ned. Forplejningen og de sanitære forhold er helt i top.

Der er ingen specielle krav til hjælperne, udover beklædning der passer til årstiden, og sikkkerhedsbriller er altid en god ting at bære. På jagten den 18. oktober kommer der et hold amerikanere. De er vant til at have en lader (en der lader gevær nr. 2) og en sådan kræver, at man har bestået jagttegnsprøven, men ikke nødvendigvis bestået haglskydeprøven.

Jagtdatoer : 18/10 – 23/10 – 1/11 – 6/11 – 17/11 – 22/11 – 11/12 – 21/12 – 18/1.

Tilbuddet er åbent for alle med eller uden jagttegn samt pårørende m.m.
Belønningen er udover frisk luft, motion, jagtoplevelse også mulighed for at komme med på hjælperjagt også kaldet slyngeljagt på disse datoer : 26/10 – 24/11 – 29/12.

Tilmelding med angivelser af de datoer man kan til : vilstrup47@gmail.com
Eller på opslagstavle i klubhuset.
”Først til mølle-princippet”

Peter Vilstrup

Køge-Herfølge Jagtforening