Køge-Herfølge Jagtforening har hermed fornøjelsen at invitere til apporteringsprøve søndag d. 5. juni (grundlovsdag).
Prøven afholdes som en kombineret hold- og individuel apporteringsprøve. Der vil således være præmier til de bedste individuelle hunde på dagen, samt de bedste hold på dagen. Hvert hold består på dagen af 4 hunde.
Holdene skal tilmeldes senest d. 31. maj 2022, på lindegaard.olsen@gmail.com eller telefon 28117583, individuelle kan også tilmelde sig på dagen ind til kl. 10. En hund kan kun starte 1 gang.
Der er fælles morgenbord fra kl. 8.00, pris pr. deltager vil være kr. 275,-. incl. fælles morgenmad og frokost. Pris med morgenmad, men uden frokost er kr. 150. Pris for kun apporteringsprøve kr. 125.
Der vil være mulighed for køb af øl og vand på dagen.
Selve prøven afholdes på skydebanen, Billesborgvej 42B i Herfølge. Med start fra kl. 9.00.
Derudover vil der være kinesisk lotteri med gode præmier, samt en ”alternativ” apporteringskonkurrence.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til René på 28 11 75 83
Hundeudvalget
Køge-Herfølge Jagtforening