Natursten til Biotopplan
Billedet ”Natursten her” er et skilt, som står på P-pladsen ved klubhuset, og henviser til stedet, hvor I kan deponere jeres uønskede sten fra haven – og hvorfor nu det ?
Hvis man ønsker at udsætte flest mulige fugle på sit jagtrevir, så skal man lave en biotopplan (forbedring af levesteder for faunaen). I en biotopplan skal man som noget nyt tilgodese minimum 2 ikke-jagtbare vildtarter fx viber, flagermus, bier, padder og krybdyr.
Mht. krybdyr tilgodeser man dem bl.a. ved at lave nogle soleksponerede stenbunker af en vis størrelse, og det er netop det, vi vil bruge stenene til.
Som en seriøs jagtforening, har vi en stor interesse i at lave illustrationer af, hvordan man laver tiltag, som er målrettet biotopplaners naturindhold.
Ingen sten er for små eller for store – bare kom med dem !