Anette Månsson, der er en af fire ansatte i Køge Lokal Arkiv tog os med på en godt 700 års tidsrejse i Køge by.
Byen blev grundlagt under konge Erik Menved, ud fra det praktiske hensyn, at den skulle have en havn og ligge strategisk med vejforbindelse til Vordingborg, København og Ringsted.
Havnen var vigtig for handel med sild og mange andre vare.
Kirken kom til senere og har netop i år 700 års jubilæum.
Under Den Svenske Belejring (1658-1660) opførtes en vold som bastion rundt om Køge by, men den blev fjernet umiddelbart efter.
På det tidspunkt boede der ca.3000 personer i byen, men kun ca. 300 skatteydere. Resten var kvinder og tyende. Skatteyderne var fortrinsvis købmænd, men også dem, der kunne vælges til at besætte de betroede poster.
Al handel skulle foregå i købstæderne, hvor kongen så meget belejligt kunne opkræve sine skatter og afgifter.
Med jernbanens indførelse i 1870 mistede havnen meget af sin betydning. Bl.a. gik fragten af korn ned fra 2250 tons til 500 tons.
Vi fik også en gennemgang af nogle af de store industrier, der har betydet noget i Køge og omegn i de sidste godt hundrede år.
Den Hvide By, der før var Codan gummi , hed fra starten i 1908: Dansk afvulkanisering, og siden Dansk galosche- og gummifabrik.
Køge Andels Svineslagteri, Kemisk Værk, Beton Skibsværftet, Colstrup svelle og pæle fremstilling, Træskofabrikken, brødfabrikken og selvfølgelig Juncers Savværk blev også nævnt.
Det omfattendeboligbyggeri, der efter Anettes mening blev grundlagt med Steinkes Socialreform i 1933, og som i den grad har betydet vokseværk for Køge by, blev også vendt.
Mange medlemmer kunne fortælle om deres viden fra de sidste ca. 100 år.
Et helt igennem interessant og oplysende indlæg.
Hubertus stod for den velsmagende frokost.
Mvh
Sten Sjølund