Ved sidste møde havde vi fornøjelsen af at høre om Fritz Heje Hansens utroligt spændende liv som jæger, herregårdsskytte, opdrætter og trofæopmåler.
Der var mange ting man kunne nikke genkendende til, men også helt unikke oplevelser, som Fritz fortalte om på en dejlig naturlig måde.
Vi hørte om hierakiet på herregårdene, og skytteelevens ofte hårde slæb med praktiske opgaver, der hørte med. Så som at slå græs med le, til brug i redekasser, og mange andre gøremål, der er nødvendige , for at opnå de optimale jagtoplevelse for den overklasse, der betaler for jagterne.
Fritz var fra starten elev hos den legendariske skytte Mogens Andersen, som havde gjort et stort indtryk.
Senere på Svenstrup gods , var det en betingelse at ynglende krager, skader og ræve var elimineret , før han kunne få lov til at skyde en buk.
Som dyreansvarlig på Knutenborg, oplevede han at skulle følge to elefanter, der skulle flyttes til en tysk zoo. Man kom for sent til den reserverede færgeplads, og havde udsigt til en ventetid på et halvt døgn, hvilket naturligvis var alt for længe for de to store dyr.
Fritz fik brug for sin overbevisende forhandlingsteknik, så det lykkedes at komme med næste færge.
Da Christian Ravnkjær blev valgt til landsformand, overtog Fritz hele 60 møder ned indlæg og til tider hidsige diskussioner.
Folk glemmer tit forskellen på at være ansat og det at være politisk valgt. Så på den konto, har han modtaget mange øretæver, som egentlig var tiltænkt de valgte og deres meninger.
Siden 1991 har Fritz Heje været tilknyttet juryen i trofæopmåling både nationalt og internationalt.
Selvom jagtopdragelsen i begyndelsen udelukkende gjalt småvildt har interessen for større dyr og udenlandsjagter også fået tag i Fritz, der har været på jagt i mange forskellige lande og givet ham nogle velfortjente oplevelser, som han så undtagelsesvis selv har måtte betale for.
En fremragende fortælling om et helt unikt jægerliv, som det ville tage alt for meget spalteplads at referere fuldt ud.
Mvh
Sten Sjølund
