Efter kaffe og basser var der mulighed for at erhverve sig nogle af de fine ting, der var bragt ind til et mini loppemarked.
Ting der af en eller anden grund var blevet til overs hos nogen, men som kunne bruges af andre.
Således skiftede rigtig mange ting ejermand i løbet af formiddagen.
Vi sagde velkommen til et nyt medlem, Gert Larsen fra Hellested, der sammen med sin bror var aktuel i sidste nr. af “Jæger”,
i en artikel om strandjagt.
Jens, der stod for dagens velsmagende frokost, havde indkaldt forstærkning i form af sin jagtkammerat gennem mange år,
Ulrik, der også fortalte om sig selv, og om reglerne for riffeltegn i Norge, hvor det er obligatorisk at skyde 30 skud hvert år på bane.
Ulrik havde med sine stående hunde, opnået guld ved DM to år i træk.
Edvard gav fødselsdagsbajere, og fuldendte endnu et vellykket møde i klubben.


Mvh
Sten Sjølund
