Da vi i efteråret havde besøg af Mogens Worre Jensen, der fortalte om sig selv 
og stillingen som overforvalter på Vallø gods, fik vi samtidig en invitation til 
et besøg på hjemmeadressen i Himlingøje.
Dette besøg fandt sted i mandags, hvor June og Mogens tog imod med kaffe og the 
i det fri.
Her fik vi fortalt om parrets travle pensionisttilværelse, der omfattede opstaldning, 
udvælgelse og avl af heste til både dressur, spring og en enkelt til væddeløb.
Vi fik et indblik i, hvilke redskaber man har til rådighed, når man vil fremavle 
helt bestemte egenskaber. Avlsmaterialet er simpelthen indexeret, så man kan vælge 
den hingst, der fremmer det man gerne vil opnå. 
De har selv 10 hopper og June insiminerer selv.
Der ud over har man et stort antal heste på betalt ophold i forskellige aftaler.
Natalie til hest viste de mange gangarter i ridehallen.
Hun rider og træner hestene 30 minutter hver dag, efter de er varmet op i 
ca. 20 min. I en moderne motoriseret hesteomgang.
Vi talte også med en rytter der har sin hest opstaldet, og fik at vide at det koster 
ca.. 4000kr om måneden at holde hest.
Mogens, der er dommer og ekspert i exteriørbedømmelse viste hvilke kriterier en hest 
skal bedømmes på.
Vi fik endnu en gang indtryk af, at alt bliver gjort med perfektion, og intet overladt
 til tilfældighederne hos familien Worre.

Vel hjemme i klubhuset serverede Henning frokosten, der ud over standard 
sild og ost også bød på velsmagende vildsvinefrikardeller.
  
  
Mvh 
Sten Sjølund 
Køge-Herfølge Jagtforening