20. marts 2023 – Seniorklubben havde d. 20. marts besøg af naturfotograf Erik Skov Rasmussen, der viste os nogle af de fantastisk flotte fotografier, han havde taget på sine ture i naturen både i Danmark og på Færøerne, men også mange andre steder i verden.
Erik var oprindeligt uddannet typograf, fra dengang sætningen foregik med bly, men efter en årrække rykkede han over på den anden side af bordet, og blev arbejdsleder. Erik havde en ansvarsfuld stilling på Politikken, indtil han nåede pensionsalderen.
Fotograferingen kom til at optage mere og mere af Eriks fritid, og startede med hans passion for akvariefisk som han viste nogle farvestrålende billeder af.
Han har vundet flere priser for sine billeder, der efterhånden favner både fugle, fisk, pattedyr, blomster og insekter.
Vi fik fortalt om udviklingen indenfor kameraer, og vist nogle eksempler på det udstyr, der bruges i dag.
Skarpheden på billederne er efterhånden helt utrolig,da man er helt oppe på 50 millioner pixels, og derfor i stand til at lave fotos af fugle i høj fart, og samtidig bevare skarpheden i billederne.
Mvh
Sten Sjølund