Venskabsskydning 2019.
I år er det 30 år siden repræsentanter fra KHJ og VKJ indgik aftaler om en årlig tilbagevendende dyst med jagtrifler.
Dengang blev der anvendt kendte skydestillinger og almindelige jagtrifler med gængse sigtekikkerter. Sådan er det ikke mere.
Søndag d. 11. aug. mødtes vi igen i Skalstrup. 8 overvejende gamle skytter fra hver forening.
Vejret var fint med kraftige udfordrende vindstød. Vi havde valgt at skyde mod skiver med motiv af egern, ræv, gråand, vildsvin og hare.
Der skulle skydes fra 3 standpladser.
Vi var igennem både den anstrengende liggende skydestilling og selvfølgelig stående og et eller andet midt imellem.
Fra KHJ klarede Kaj Pedersen sig bedst i den indledende skydning. Søren Løgstrup, Johannes Nielsen og Knud Mosvang gjorde sig også bemærket.
Men til finaleskydningen havde de ikke en chance mod topskytterne fra Lolland. Samme skydeprogram med 10 skud hver mod en ulveskive.
VKJ vandt pokalen med 276 point mod KHJ`s 205 point. Tillykke med pokalen og rødvinen.
Efter oprydning kørte vi heldigvis til Klubhuset i Herfølge, hvor Mona havde tryllet lidt i køkkenet. Vi fik en rigtig fin frokost som dannede baggrund for en hyggelig afslutning på en god dag i venners lag. Om VKJ havde forædt sig eller andet, ved jeg ikke, men hjem ville de da ikke.
Se store billeder her