Søndag d. 6 April 2025 afholder Køge Herfølge Jagtforening workingtest for spaniels. Testen er en uofficiel workingtest.
Workingtesten vil indeholde søg, skud, apportering med distraktion, dirigering, vandapportering og fri ved fod.
Alle deltagere kommer igennem banen en af gangen og vil blive vurderet af en ekstern dommer.
Bedste hund på dagen vinder. Der gives personlig feedback efter hvert gennemløb.
Hvem kan deltage ? Det kan både medlemmer af Køge Herfølge Jagtforening og ikke medlemmer.
Vi starter dagen med morgenmad kl 08.00 fælles info kl 08.30 om dagens forløb, banens placering og testens afvikling. Der strækkes lod om startrækkefølgen fredag eftermiddag d. 4 April 2025 og rækkefølgen bliver lagt på klubbens hjemmeside fredag aften.
Prøve starter kl 09.00
Der kan eftertilmeldes på dagen hvis der er ledige pladser. Der kan være Max. 20 deltagere. Eftertilmeldte kommer sidst i rækken.
Tilmeldingsfrist fredag d. 4 April 2025 kl 12.00 – Prisen er 150 kr incl morgenmad
Der vil kunne købes frokost og drikkevarer.
Tilmelding til mail Kasserer@khjagt.info – med navn – hundens navn- alder.