af KHJagt Admin | 11 oktober, 2019 | Nyheder
Jagtforeningen skaber ny natur og planter træer ved Herfølge
Du eller din virksomhed kan bidrage ved at sponsorere et træ på det nye overdrev ved Møllebakken.
Køge-Herfølge Jagtforening er i disse år i gang med at omdanne markerne ved Møllebakken i Herfølge til spændende ny natur. Til glæde for både dyr og mennesker.
På marken øst for Møllebakken, vil Jagtforeningen skabe et overdrev, og har derfor gennem flere år taget høslet. ”Når vi tager høslet og fjerner høet, udpiner vi langsomt landbrugsjorden. Det giver plads til en langt mere varieret flora, der samtidig tiltrækker pattedyr, fugle og insekter”, siger Lars Greiersen og Sune Winther fra Jagtforeningens grønne udvalg.
Næste store tiltag er plantningen af et antal fritstående træer på overdrevet. Der skal plantes følgende træarter: eg, lind, tjørn, fuglekirsebær, hæg, røn og spidsløn, som alle er naturligt hjemmehørende i Danmark og karakteristiske for egnen.
Du eller din virksomhed kan bidrage til naturen i Herfølge ved at sponsorere et træ til kr. 1.500. Mere information om sponsortræerne fås hos:
Sune Winther på telefon 20930294 eller mail Sune.winther@koege.dk eller Lars Greiersen på telefon 21271525, på mail larsg321@gmail.com
af KHJagt Admin | 26 august, 2019 | Nyheder

Jagtskydning: 1.Torben, 2.Mikael, og 3.Søren

Skeet: 1. Torben, 2. Mikael, og 3. Søren

Trap: 1. Søren, 2. Fredrik, og 3. Mikael
Sporting: 1. Søren, 2. Frederik, og 3. Mikael

Junior: 1. Frederik, 2. Jens og 3. Rasmus
Seniorer: 1. Søren, 2. Mikael og 3. Ebbe
Old boys: 1. Torben, 2. Brian, og 3. Jan

Veteran: 1. Erik, 2. Bent og 3. Kurt

Super Veteran: 1. Ove

Årets klubmester: 1. Søren
af KHJagt Admin | 12 august, 2019 | Nyheder
Venskabsskydning 2019.
I år er det 30 år siden repræsentanter fra KHJ og VKJ indgik aftaler om en årlig tilbagevendende dyst med jagtrifler.
Dengang blev der anvendt kendte skydestillinger og almindelige jagtrifler med gængse sigtekikkerter. Sådan er det ikke mere.
Søndag d. 11. aug. mødtes vi igen i Skalstrup. 8 overvejende gamle skytter fra hver forening.
Vejret var fint med kraftige udfordrende vindstød. Vi havde valgt at skyde mod skiver med motiv af egern, ræv, gråand, vildsvin og hare.
Der skulle skydes fra 3 standpladser.
Vi var igennem både den anstrengende liggende skydestilling og selvfølgelig stående og et eller andet midt imellem.
Fra KHJ klarede Kaj Pedersen sig bedst i den indledende skydning. Søren Løgstrup, Johannes Nielsen og Knud Mosvang gjorde sig også bemærket.
Men til finaleskydningen havde de ikke en chance mod topskytterne fra Lolland. Samme skydeprogram med 10 skud hver mod en ulveskive.
VKJ vandt pokalen med 276 point mod KHJ`s 205 point. Tillykke med pokalen og rødvinen.
Efter oprydning kørte vi heldigvis til Klubhuset i Herfølge, hvor Mona havde tryllet lidt i køkkenet. Vi fik en rigtig fin frokost som dannede baggrund for en hyggelig afslutning på en god dag i venners lag. Om VKJ havde forædt sig eller andet, ved jeg ikke, men hjem ville de da ikke.

Se store billeder her
af KHJagt Admin | 23 juni, 2019 | Nyheder
Regulering af rågeunger
Reguleringen sluttede den 15. juni.
Jeg mangler stadig nogle indberetninger – kommunen rykker for den !
Send den hurtigst muligt til undertegnede.
Hilsen, Peter Vilstrup