Regulering af krager & Husskader
Vi har tilladelse til at regulere krager og husskader på vores areal omkring skydebanen indtil den 15. april.
Medlemmer kan få en reguleringstilladelse med regler ved henv. på vilstrup47@gmail.com
Vi har tilladelse til at regulere krager og husskader på vores areal omkring skydebanen indtil den 15. april.
Medlemmer kan få en reguleringstilladelse med regler ved henv. på vilstrup47@gmail.com
Grundet de nye forsamlingsregler har bestyrelsen besluttet at aflyse generalforsamlingen den 16. april 2021.
Vi håber, at en ny generalforsamling kan afholdes i 2. halvår af 2021.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Når vi skruer på uret og det står på sommertid, så er det også tid til at åbne for skydebanen tirsdage og torsdage igen.
Vi lukker op kl. 17 og ned igen ved solnedgang. Første gang bliver d. 30/3 2021 kl 17. Derefter ‘driller’ påsken lidt for vi holder nemlig lukket skærtorsdag samt påskelørdag. Men så er vi klar igen tirsdag d. 6/4 2021.
Ses vi?
Ovenstående er overskriften på en artikel i ”Jæger” skrevet af DJ’s jagthundekonsulent.
En jagtsæson er forbi, og jagthunden har efter forårets og sommerens træning udført exceptionelle apporteringer, flot stand uden at prelle, har været dirigérbar, adlydt fløjten i alle henseender oma. Naboskytten har løftet på hatten for det gode hundearbejde – eller har det ikke været så rosenrødt ?
Har hunden fået smag for at prelle på fuglevildtet, pisket efter hårvildtet, knaldapporteret, ignoreret hjemkald og stopfløjt, gnasket i vildtet, stjålet fra de andre hunde, svært ved at gå heal/hinter fri ved fod, ej ro på post, svært ved at holde et områdesøg og svær at dirigere mm.
Kan du genkende noget af denne uønskede adfærd hos din jagthund, så er det nu, du skal starte træningen til næste jagtsæson. Den fejl de fleste laver, er at tage den unge hund med på jagt, inden den er fortrolig med grundfærdighederne i lydighed. Hunden er simpelthen ikke mentalt robust nok til at deltage i jagten som en færdiguddannet hund.
Klubbens hundetræning der startede søndag den 7. marts 2021, tilbyder træning på 4 niveauer : Basis 1 & 2 (som er med grundlæggende lydighed) et hold for øvede hunde og et hold for udvidede.
Alle undtagen én har tilmeldt sig på basisholdene !!!
Det er selvfølgelig glædeligt, at der kommer så mange unge hunde til lydighedstræningen, men det får mig til at tænke på, hvad med alle de hunde der har deltaget på den/de forgangne jagtsæsoner, har de virkelig alle sammen fungeret perfekt, er der ikke nogen, hund som fører der trænger til at pudse formen af ?
Tilbage til overskriften : DET ER NU DER SKAL TRÆNES ! Der er i skrivende stund ledige pladser på vores hold både tirsdag og søndag.
Peter Vilstrup
Obligatorisk riffelskydeforløb – forår 2021
Som noget forholdsvis nyt skal nye aspiranter inden aflæggelse af riffelprøven have gennemgået et obligatorisk riffelskydeforløb. Formålet hermed er at sikre, at aspiranter opnår viden om egne færdigheder
og begrænsninger. Ligeledes opnås kendskab til træningsmuligheder og dermed dygtiggørelse forinden riffeljagt. Der skal i alt afgives 5 serier a 5 skud i bestemte jagtrelevante skydestillinger.
Til dette har KHJ søgt Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse ( FES ) om muligheden for at leje skydebanen ved Flyvestation Skalstrup tæt ved Tune. KHJ har til hensigt at forsøge at gennemføre nogle
dage i april med afvikling af obligatoriske riffelskydeforløb.
Imidlertid har FES indtil videre lukket for al udlejning til eksterne foreninger. Først en gang efter d. 15. marts vil FES vurdere, om der evt. kan åbnes op igen for udlejning.
Sammenholdt med Corona-situationen, som kan gå begge veje, skønnes det hele at være så usikkert, at der ikke vil blive annonceret om obl. riffelskydeforløb, før vi har fået et retursvar fra FES. I tilfælde af et
positivt retursvar, vil de ansøgte skydedage straks blive annonceret. Får vi afslag vil dette også blive slået op.
Obl. riffelskydeforløb vil kræve tilmelding. Følg derfor udviklingen her på hjemmesiden. Det bemærkes, at der hos Danmarks Jægerforbund via www.jaegerforbundet.dk findes adgang til kalenderlister over andre foreninger, som annoncerer med afvikling af obl. riffelskydeforløb og hvor man evt. kan tilmelde sig, hvis der er plads.
Riffeludvalget