Referat fra d. 16. januar. Mandag d. 23. januar får seniorerne besøg af Michael Løvendal Kruse

Referat af seniormøde d. 16/1 ved Sten Sjølund.
En helt ny verden åbnede sig, for de allerfleste af os, da vi d. 16. januar besøgte Aeronautisk Aktivitetscenter ved Avedøre Gl. flyveplads.
Gøsta Ohlsson fortalte om stedets aktiviteter og historie, hvilket også indebar mange gode fortællinger om fortidens hændelser.
Stedet har historie helt tilbage til tiden efter 1. verdenskrig, hvor nogle personer mente, at disse flyvende maskiner kunne få en betydning i fremtidens krigsførelse, mens andre bestemt ikke så, at denne nymodens opfindelse kunne gøre nogen som helst gavn.
Da hangarerne skulle opføres, blev det således bestemt, at de skulle bygges i træ, så man hurtigt kunne brænde dem af, for ikke at ligge i vejen for god gammeldags kanon ild.
Man mener at have en af verdens ældste Hangarer.
Vi fik bl. a. at vide, at de gamle maskiner kun kunne lette og lande i modvind, og atmotorerne fløj på lav oktan brændstof, og med meget lav kompression, så de kunne genstartes af vindmodstanden i luften.
Hver tirsdag mødes fly- og motorentusiaster og nørder med deres interesser, hvilket indebærer restaurering af såvel flymotorer, som hele fly. Mange meget sjældne og enestående modeller.
Vi fik også fortalt, at et stort amerikansk bombefly landede her i 1943, på den forholdsvis lille landingsbane, fordi piloten troede, han befandt sig i Sverige.
Efter endnu et vellykket ude besøg og beriget af mange gode fortællinger og synsindtryk, gik turen tilbage til klubhuset, til en velfortjent frokost, som Keld havde æren af at servere.

Seniorerne får besøg af Michael Løvendal Kruse den 23 jan

Vi mødes kl.10.00 til Kaffe og foredrag/debat med Michael som er formand for Stevns afd. af Dansk Naturfredningsforening.
Som hovedpunkter vil Michael snakke om Tryggevælde Ådal, kavvindmøller ved Stevns, kunstige øer ved Ishøj og dumpning af slam.
Michael, som vi kender for mange spændende foredrag i seniorklubben, er jo venligt stemt for jagt og jægere og har senest taget kontakt til DJ og udarbejdet fælles udtalelser om forskellige natur/miljø projekter.
Sten Sjølund vil servere frokosten , så giv besked på tlf.40253191 hvis du ikke kommer.

Generalforsamling som vanligt først i februar – d. 2/2 2023

Som opslået i Jæger i december 2022 og januar 2023 afholdes generalforsamling som vanligt først i februar – d. 2/2 2023 

Stedet er i foreningens klubhus Billesborgvej 42 A, 4681 Herfølge.

Der vil som noget nyt blive serveret mad før Generalforsamling starter fra kl 17.30-18.30
Hvis du ønsker spisning, kræver det tilmelding til bespisning senest mandag d. 30/1-2023
tilmelding til kasserer@khjagt.info

Selve generalforsamlingen starter kl. 19:00.
Dagsorden i henhold til vedtægterne.

Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal indsendes til Formanden senest d. 22/1 2023.
Medlemmer som ønsker Årstegn, skal meddele til Kasserer senest d. 22/1 2023.

Vel mødt, hilsen

Bestyrelsen

Referat fra d. 9 januar. Mandag d. 16 januar besøger Seniorerne Aeronautisk Aktivitetscenter i Avedøre

Seniorklubben var d. 9. januar samlet til socialt samvær og kåring af den bedste jagthistorie fra 2022.

Vi hørte rigtig mange gode historier, hvor især dem, der involverede barnebarnsgenerationen gjorde et stort indtryk.

Måske fordi de fleste af os har i frisk erindring, hvordan vi selv følte det, når vi fik lov til at deltage som børn og unge.

Det var da også en historie fra denne kategori, der fik en suveræn første plads, ved afstemningen.

Jens Christoffersen fortalte om en elgjagt med barnebarnet, Laurits som medlevende tilskuer. Og om hvordan en succeshistorie pludselig blev ændret til det modsatte, på grund af en enkelt tak på geviret, og nogle stedlige regler om afskydning. Stort, at kunne fortælle om det, selvom det i den sidste ende blev en belastning, både økonomisk og jagtmoralsk.

Vi må håbe at kåringen som bedste jagthistorie 2022 og den gode flaske rødvin, der fulgte med, kan virke som et lille plaster på såret.

Mvh

Sten Sjølund

 

Vi mødes kl.09.00 og kører til Avedøre Gl.Flyveplads. Gl. Køge Landevej 580. 2660 Brøndby Strand.

Vi Møder Gøsta kl 10.  Gøsta er tidligere kollega til Kaj og vil vise rundt.

Keld vil servere frokosten i klubhuset når vi er retur ca kl 12.30.

Giv besked til Keld hvis du ikke kommer på tlf. 29618022.

Hilsen

Leif

Jagthorn opstart d. 9 januar

Jagtsæsonen er snart overstået og har du haft lejlighed til at høre jagthornets skønne toner på en jagt, og måske fået den tanke, at det kunne jeg da godt tænke mig at prøve. Så er muligheden i Køge-Herfølge Jagtforening, idet vi har denne aktivitet på programmet.

Vi øver om mandagen i Køge Herfølge Jagtforenings klubhus, Billesborgvej 42 A, 481 Herfølge.

Første gang mandag d 9. januar 2023

Kl. 18:00 nybegyndere og let øvede.

Kl: 19:00 Øvede.

Pris kr. 150 pr. halvsæson.

Hvis du ønsker yderlige oplysninger om denne aktivitet, er du velkommen til at kontakte undertegnede for at høre nærmere.

Med venlig hilsen

Johannes Nielsen

Tlf.24233876

Mail: aliceogjohs@mail.tele.dk

Køge-Herfølge Jagtforening