Referat – Seniorklubmøde d. 4. sep. 2023.

Seniorklubmøde d. 4. sep. 2023.

Referat

Næsten alle medlemmer mødte op til arbejdsdag, hvor der var mange opgaver på programmet, der i det store hele gik ud på vedligeholdelse af arealerne på og omkring skydebanen.

Der blev fældet, skåret, gravet og klippet af en ihærdig flok, og vi var så heldige, at Lars Bøgelund og hans bæltekøretøj ”holdt ferie” i området. Utroligt hvad sådan en maskine kan udrette, med den rette bag styrepinden.

Da opgaverne var udført, eller energien opbrugt, mødtes vi igen ved klubhuset, og det må siges at skyggen havde en vis tiltrækning i det varme sensommervejr.

Alt imens havde Henning travlt i køkkenet, med at forberede dagens frokost, som vi med vellyst fortærede.

 

 

 

Maskinen                                           Føreren                                  Skyggen kalder

 

Parasollen virker                                       Henning i køkkenet

Mvh

Sten

Seniorerne skal i Dyrehaven og se på brunsthjorte.

Vi mødes ved klubhuset kl. 16.00 og kører samlet til Tre Pilehus Parkeringsplads 2930 Klampenborg.

Vi spiser Johannes medbragte sandwich, og der vil også være lidt at drikke.

Vejrudsigten viser tørvejr og 20 grader, så vi spiser i det fri. Tag en jagtstol med, som også kan bruges senere, når vi skal se på kronhjorte i fuld brunst.

Ifølge skovfogeden er tidspunktet perfekt og brunstpladsen ligger tæt ved parkeringspladsen syd for Eremitageslottet.

Kontakt Johannes i god tid hvis du ikke kan deltage på tel. 24233876.

Hilsen

Leif

Seniorerne træner haglskydning den 18 sep.

Vi mødes kl. 10.00 til kaffe m.m.

Kurt og Peter hjælper med at gøre banerne klar til dagens træning.

Vi forventer at spise frokost kl.12.00.

Per sørger for dagens madoplevelse.

 Giv besked til Per hvis du ikke kan komme på tel. 21223831.

Hilsen

Leif

Seniorerne holder arbejdsdag den 4 sep.

Vi mødes kl. 10.00 til kaffe og basser.

Derefter har Steen Hentzel og Peter en plan klar for resten af formiddagen.

Spisning omkring kl. 13.00.

Henning Andersen har ansvaret for dagens kulinariske oplevelse, så giv besked i god tid hvis du ikke kan komme på tel. 40250283.

Hilsen

Leif 

Referat fra seniorklubbens besøg på “Lille Syd” , 28. Aug. 2023

Vi kørte i så få biler, som muligt, fra klubhuset til “Lille Syd”, som Peter Ålbæk kalder sit domicil på den “forkerte” side af jernbanen i Herfølge.

Peter fortalte om sine tanker og visioner, og var lige nøjagtig så sprudlende og ide’rig, som man kunne forvente.

Ikke mærkeligt at der både er forsamlingshus, gårdbutik og friskole i hans område.

Det næste store projekt er, at skabe en bjergby med plads til ca. 5000 indbyggere, som hjælper hinanden, med hvad de kan hver især.

Gøre sig delvis selvforsynende, uden om de fordyrende mellemled. Så direkte fra jord til bord, som muligt.

Husene skal opføres i nærværende naturmaterialer, for at undgå fordyrende og forurenende transporter, og tage af solceller skal være obligatoriske.

Det var et spændende og visionært foredrag, som

vi langt hen ad vejen kunne sympatisere med.

Og med den måde Peter fortæller på, kan man nemt lade sig rive med .

Peter lagde ikke skjul på, at økonomien var ved at blive et problem, som dog ville blive løst, hvis/ når

Kommunen giver grønt lys for en ny lokalplan.

Tilbage i klubhuset stod Edvard for et kærkomment måltid.

     

   

 

Mvh

Sten

Resultater Klubmesterskab

Resultater for Klubmesterskabet 27.08.2023

Klubmester for 2023

  • Peer Kim

Junior rækken

  1. Tobias Broløs
  2. Lucas Ballin

Damerækken

  1.  Trine Bøgelund

Senior rækken

  1.  Nichlas Lykkegaard

Old boys rækken

  1.  Torben Broløs
  2.  Lars Bøgelund
  3.  Claus Petersen

Veteran rækken

  1. Peer Kim
  2. Jørgen Hat
  3. Jørgen Ørn

Super veteran rækken

  1.  Sten Sjølund
  2.  Ove Jensen
  3.  Johannes Nielsen

 

Jagtskydning

  •  1. Peer Kim 37/40
  •  2. Tobias Broløs 35/44
  •  3. Torben Broløs 34/41

 

Trap

  • 1. Torben Broløs
  • 2. Peer kim
  • 3. Jørgen Hat

 

Sporting

  • 1. Torben Broløs
  • 2. Nichlas Lykkegaard
  • 3. Lars Bøgelund

 

Køge-Herfølge Jagtforening