Referat Seniorklubben 3. Dec.2023.

Formand for klima- og planudvalget i Køge kommune gav en grundig og ufarvet gennemgang af udviklingen i kommunen de sidste godt 30 år. Vi fik også et indblik i nuværende og kommende projekter.

Ialt er der udsigt til 7500 nye boliger i bl.a. Køge Nord, Herfølge Bjergby, Ravnsborg Enge og ved stadion. Selv den gamle “Kemisk Værk grund“ forventes at blive bebygget med boliger.

Vi fik fortalt historien om de store virksomheders nedlukning og forandringen i erhvervslivet.

Da vi var samlet om Ivars velsmagende frokost efterfølgende, var det dog ikke byplanlægningen der blev snakket om.

At vi befinder os midt i jagtsæsonen var tydeligt at høre. Mange havde oplevelser og situationer, at dele ud af, og snakken gik som sædvanligt stregende.

   

 

Mvh

Sten Sjølund

Seniorerne får besøg den 4 dec, af formanden for Klima og Planudvalget i Køge Kommune, Niels Rolskov.

Der er kaffe og basser kl. 10.00.

Niels Rolskov vil fortælle om byudvikling i Køge Kommune.

Ivar har æren af at servere dagens frokost kl. ca 12, så kontakt ham på tlf 21291553 hvis du ikke kommer.

Husk at tilmelde jer til JULEFROKOSTER som holdes den 18 dec kl 10.00 til ?.

Ove tager mod bindende tilmelding og betaling ( 125 kr ) på mandag. 

 

Hilsen

Leif

Referat Seniorklubben 27.nov.2023

Lotte Nygård, der er diætist og ansat af Køge Kommune, gæstede klubben, og øste af sin viden inden for området.

Vi blev mindet om en del, som vi godt vidste i forvejen, og måske havde fortrængt lidt, men vi fik også ny viden og omstødt nogle gamle skrøner.

Bl.a er mayonnaise sundere end smørprodukter, fordi det det er plantebaseret . Juice er lige så sukkerholdig som Cola, men kan trods alt erstatte lidt af de anbefalede 6 stykker frugt om dagen.

Lotte havde et nuanceret forhold til emnet og var på ingen måde dommedagsprofet.

Jeg tror alle fandt et eller andet, vi kunne justere i de daglige kostvaner, uden at ødelægge hele smagsoplevelsen. Der blev helt sikkert serveret mange muligheder. Der kom mange spørgsmål og kommentarer, som Lotte svarede på med stor kompetance. 

Lars serverede en velsmagende frokost, der af Lotte blev vurderet til 7, på en scala fra 0 til 10 på sundhed. (Det var før osten)

Et helt igennem vellykket arrangement.

   

 

Mvh

Sten Sjølund

Køge-Herfølge Jagtforening